Stikord | Beskrivelse |
---|---|
batteri | |
(-et, -er): 1. Samling af skyts på et dæk: » Føre et batteri af 26 stykker 18 pundige kanoner.« Det kraftigste skyts benævnes: På et batteri benævnes kanonerne forfra og agterefter begyndende med nummer et i hver side. "... havde 3 batteridæk, hvor de tungeste 36 pundige kanoner stod på nederste dæk, 24 pundige på mellemdækket og 12 pundige på øverste dæk ". dumpe batteriet: højt batteri " siges naar et Skib fører sit Batterie, paa en passende og god Høyde over Vandskorpen." [KOF] kystbatteri (-et, -er): underste batteri. [HAR] "Have ingen Batterie, siges om et Orlog Skib der ey fører sine Kanoner tilbørlig høyt over Vandet." [KOF] [KOF] E. lat. battuere = slå. [DED, ENK, FALC, HAR, H&S54 p.90, KUSK, ODS, SAL, SCHM, SØK p.54 + 171, TRÆ1 p.23, WOL] 2. Elektrisk batteri el. akkumulator. Konstruktion der ad kemisk vej kan opbevare, afgive og modtage elektrisk kraft. Den alm. type består af en beholder med et antal blyplader, oxyderet bly, forbundet til en positiv pol vekslende med et lignende antal blyplader forbundet til en negativ pol. I beholderen er der fortyndet svovlsyre, enten i hulrummene mellem pladerne el. opsuget i mellemrumsplader af glasuld. Den sidstnævnte type er mindre sart over for bevægelser og anføres ofte som »vedligeholdelsesfri« batteri. Batterier deles i to typer efter brugen: Startbatteriet til motorstart kan afgive en kraftig, kortvarig strøm og har mange tynde blyplader. Forbrugsbatteriet til elektrisk lys, navigitionsinstrumenter etc. kan afgive en mindre, mere vedholdende strøm i længere tid og har tykkere plader. En mellemtype kaldes HD (=heavy duty) batteri. [BÅD5/1989, CST] Vedligeholdelsesfrit batterier har det bærende gitterbly hærdet med kalcium, hvor almindelige batterier er hærdet med antimon. Kilder |