Ordbog, bedding

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
bedding
	(-en, -er) beding gl.: 1. Fastgørelsesindretning for trosser i forreste del af skib, gerne agten for fokkemasten, i skibe fra 17. årh. dog også foran for fokkemasten [SUSAN p.59]. Beddingen består af to lodrette, tværskibsstillede bjælker, beddingspullerterne el. beddingsknægtene, der er solidt fastgjort til dækkets bjælker og går ned gennem underliggende dæk og ender i et spor på bundrangene. Mindre skibe kan have en spinklere konstruktion. Beddingerne rager, med en vandret afstand af 100-200 cm, 60 til 120 cm op over dækket. Beddingsknægtenes forende er afstøttet af beddingsknæene af træ el. jern. På pullerternes agterkant, et lille stykke fra toppen, er anbragt en kraftig vandret bjælke, beddingsbjælken, der i begge sider rager lidt uden for pullerterne. [Schneider] kalder den vandrette bjælke for beddingspuden. [HAR] anvender »bedding« alene om den vandrette bjælke. Hovedet er den del af beddingspullerten, der stikker op over beddingsbjælken. Større sejlskibe kan have to beddinger foran hinanden, mens mindre skibe fra 19. årh. ofte anvender bradspillet som bedding. [FUN] I clippertypen fra sidst i 19. årh. var beddingerne erstattet af bradspillet agten for bakdækket, mens capstan og pullerter stod på bakdækket. Senere blev stålbeddinger, pullerter = riding bitts, anbragt foran for capstanen. Disse pullerter havde ingen tværbjælke og stod to og to langskibs. Til riding bitts blev ankertovet fastgjort, når ankeret var ude. Mindre beddinger af traditionel udformning kunne stå på bakdækket til brug for fortøjningstrosser. [BRACLIP-108+139] bitt // cable-bitt (anv. oftest i plur.: bitts). [TMO] har udtrykket carrick bitts, se 2. " Bedingen er en svær, verticalt stillet Tømmerforbindelse, som ligger imod Agtersiden af en Dæksbjælke, og hvis Underkant er boltet til Forsiden af en Bjælke paa det nedenfor liggende Dæk. Den afstøttes forefter ved et Træ- eller Jernknæ ovenpaa Dækket, og den er omgiven med en støbt Jernsnegl til Kjædens Viisning." [LUS p.83] "Beding i et Skib. Naar denne bestaaer af tvende Bedingsknægte og en tværsliggende Bjelke, kaldes den en Fortøiningsbeding, har sin Plads agterud paa Dækket, og bruges til at kaste Touget eller Kjæden om, hvormed Skibet fortøies." [FUN] "Beding i et Skib. Ankerbeding. Er en Sammenføining af tvende Bedingsknægte, tvende Bedingsknæer, een Bedingsbjelke og en Bedingspude. Bedingen har sin Plads forud paa Dækket, hvor den er boltet til Dæksbjelkerne, og bruges til at kaste Ankertouget eller Ankerkjæden om, naar Skibet ligger for Anker. Paa Orlogskibene haves tvende saadanne Bedinger, den ene agtenfor den anden , Fregatterne og Krigsbriggerne have kun een Beding, og Coffardibriggerne benytte som oftest Bradspillet istedet for en Beding til at kaste Ankertouget eller Ankerkjæden om." [FUN] Da jernkæder som forsøg indførtes i Royal Navy i 1811 og i almindelighed fra 1817 blev beddingerne modificeret med jernbeslag, så de kunne modstå kædernes skamfiling. Bjælkens beslag benævnes: chafing plates og hovedernes chafing hoops i [SMW]. Senere blev stålbeddinger el. pullerter til fortøjning det alm. deck-bitts. Beddinger benævnes efter deres brug: riding-bitts // towing-bitts // quarter-bitts. "Beding. Er en Forbinding af svære Ege-Bjelker, hvorom Ankertougene ere fastgjorte naar man ligger til Ankers. Bedingens Plads er lidet agten for Fokkemasten. Den bestaaer af tvende fiirkantede lodret staaende Bjelker, hvilke kaldes Bedingsknægte, hvoraf Rodenderne staae fast i Bunden af Skibet i et Spor. Paa den agterste Side af disse tvende Bjelker er indfalset en Tværbjelke, der kaldes Bedingspuden. Bedingen staaer i Almindelighed med sin øverste Ende en 4 Fod over det Dæk hvorpaa den staaer. Bedingspuden er paa Agterkanten klædt med Fyrretræe, for at forhindre Touget fra at skamfile paa det haarde Eeg." [SCHN] Visse lystfartøjer har på fordækket en bedding, der er en stærk, opretstående tømmerbjælke, der går gennem dækket og er fastgjort til dæksbjælken og i den nederste ende til forstævnen el. et spant. Hvis bjælken kun afstøtter bovsprydet, kaldes den for beddingen. Afstøtter den også ankerspillet, kaldes den en palstøtte [SES p.47]. Udtryk afledt af bedding: rouse and bitt = rise and shine = (S) stå op [ENK]. Kablet inderste del, der er fastgjort til beddingsstøtterne nedre ender under dæk og stykket derfra op til beddingen på dæk kaldes: bitter end. bradspilbedding. carrick-bits. [Röding] palbedding. paul-bits. [Röding] tværbedding. topsail-sheet-bits and the like. [Röding] E. germ./hol.: Opr. ukendt. [ARM p.50, BEL p.48, DMO, ENK, FALC, FUN, HAR, KOF, LAWHILL p.81, LEV, NEM, ODS, Pol14/3 1998, Röding, SCH, SD, SES p.47, SMW p.175, SOLI2 p.112, TMO, WOL] Udtryk med bedding (1.): beddingen selv. cross-poece of the bit. [HAR] hale på bedding: Draw a vessel from the water // lay down a vessel, hvilket er et specielt udtryk. kaste fra bedding: to unbitt. kaste til bedding: to bitt (the cable). »... the chain is passed through ... and bitted.« 2. Skråtstillet underlag, hvorpå skibe bygges. Beddingens yderste ende, slagbeddingen, fører ud i vandet, således at det færdige skib ved hjælp af smørelse og sin tyngde kan glide ned ad slisken og ud i vandet. Faldet er gerne mellem 1/10 og 1/20 [4º 46' efter K104]. På underlaget er opbygget en sliskebane af kølblokke = stabel-blokke. slip // stocks // slipway // patent slip // building berth. [HAR, FUN] "Selve Beddingen, der er bygget saa langt ud under Vandet, at Skibet kan flyde ind over den, har et Fald af ca. 1/20 og er forsynet med 2 eller flere Rækker Skinner og en Palstang nedad Midten. Paa Skinnerne kører en Vogn, bygget af svært Tømmer eller af Staal og forsynet med et stort Antal Ruller. Den er ofte delt i 2 Dele, hvilket kan have Betydning ved Forlængelse af Skibe. Paa Vognens Overside er anbragt Kølblokke nedad Midtertømmeret og Kimingsklodser, der vandre paa tværskibs Bjælker, og som ved et Kædetræk kan trækkes ind og ud. Kæderne fastgøres til Opstandere, der naa op over Vandet, naar Vognen er ude. Paa dens Underside findes nogle Paler, der hindrer Vogn og Skib i at gaa tilbage under Opsætningen, idet de falde i Indgreb med oven omtalte Palstang. De kan løftes ved Hjælp af en Kæde." [VED p.33f] US også: marine railway. »A slip is a dock with a slanting floor«. Beddingen kaldtes tidl. bankestok el. helding el. stabel. Anvendes beddingen også til reparation, således at skibe kan trækkes fra søen op på beddingen, kaldes den også ophalerbedding el. ophalerslip el. slæbebedding. For at lette ophalingen kan der uden for den faste beddingsdel være anbragt en bevægelig synkebedding, der kan tilpasses bedding, skib og vanddybde, så sliskebanen forlænges. [DEt, DMA, ENK, FUN, HAR, KOF, NEM, TMO, WOL] Udtryk med bedding (2.) stå på bedding: be on the slip // be on the beach. »Two ships are hauled out of the water on John C's slip«. sætte på bedding: haul up a ship. være på bedding: be on the slip // be beached. 3. Plankeunderlag i bunden af en båd el. lastrum, hvorpå ladning anbringes, så denne er beskyttet mod kontakt med bundvand. bed // bedding. [OSS] 4. Det vandrette underlag, bænken, i hoftehøjde rundt om en mast med huller til kofilnagler og hvorpå løbende rigning fastgøres. fife-rail. [Benzon] 5. Bedding i et spil eller akselstøtternes eller spilrammens opstående støtter. side-bitt. [ANS p.97] Kilder

Stikord

Beskrivelse

bedding

(-en, -er) beding gl.: 1.
Fastgørelsesindretning for trosser i forreste del af skib, gerne agten for fokkemasten, i skibe fra 17. årh. dog også foran for fokkemasten [SUSAN p.59]. Beddingen består af to lodrette, tværskibsstillede bjælker, beddingspullerterne el. beddingsknægtene, der er solidt fastgjort til dækkets bjælker og går ned gennem underliggende dæk og ender i et spor på bundrangene. Mindre skibe kan have en spinklere konstruktion.

Beddingerne rager, med en vandret afstand af 100-200 cm, 60 til 120 cm op over dækket. Beddingsknægtenes forende er afstøttet af beddingsknæene af træ el. jern.
På pullerternes agterkant, et lille stykke fra toppen, er anbragt en kraftig vandret bjælke, beddingsbjælken, der i begge sider rager lidt uden for pullerterne. [Schneider] kalder den vandrette bjælke for beddingspuden.
[HAR] anvender »bedding« alene om den vandrette bjælke.

Hovedet er den del af beddingspullerten, der stikker op over beddingsbjælken. Større sejlskibe kan have to beddinger foran hinanden, mens mindre skibe fra 19. årh. ofte anvender bradspillet som bedding.
[FUN]
I clippertypen fra sidst i 19. årh. var beddingerne erstattet af bradspillet agten for bakdækket, mens capstan og pullerter stod på bakdækket. Senere blev stålbeddinger, pullerter = riding bitts, anbragt foran for capstanen. Disse pullerter havde ingen tværbjælke og stod to og to langskibs. Til riding bitts blev ankertovet fastgjort, når ankeret var ude.
Mindre beddinger af traditionel udformning kunne stå på bakdækket til brug for fortøjningstrosser.
[BRACLIP-108+139]
bitt // cable-bitt (anv. oftest i plur.: bitts).
[TMO] har udtrykket carrick bitts, se 2.

" Bedingen er en svær, verticalt stillet Tømmerforbindelse, som ligger imod Agtersiden af en Dæksbjælke, og hvis Underkant er boltet til Forsiden af en Bjælke paa det nedenfor liggende Dæk. Den afstøttes forefter ved et Træ- eller Jernknæ ovenpaa Dækket, og den er omgiven med en støbt Jernsnegl til Kjædens Viisning."
[LUS p.83]

"Beding i et Skib. Naar denne bestaaer af tvende Bedingsknægte og en tværsliggende Bjelke, kaldes den en Fortøiningsbeding, har sin Plads agterud paa Dækket, og bruges til at kaste Touget eller Kjæden om, hvormed Skibet fortøies."
[FUN]
"Beding i et Skib. Ankerbeding. Er en Sammenføining af tvende Bedingsknægte, tvende Bedingsknæer, een Bedingsbjelke og en Bedingspude. Bedingen har sin Plads forud paa Dækket, hvor den er boltet til Dæksbjelkerne, og bruges til at kaste Ankertouget eller Ankerkjæden om, naar Skibet ligger for Anker. Paa Orlogskibene haves tvende saadanne Bedinger, den ene agtenfor den anden , Fregatterne og Krigsbriggerne have kun een Beding, og Coffardibriggerne benytte som oftest Bradspillet istedet for en Beding til at kaste Ankertouget eller Ankerkjæden om."
[FUN]

Da jernkæder som forsøg indførtes i Royal Navy i 1811 og i almindelighed fra 1817 blev beddingerne modificeret med jernbeslag, så de kunne modstå kædernes skamfiling.

Bjælkens beslag benævnes:
chafing plates og hovedernes chafing hoops i [SMW].
Senere blev stålbeddinger el. pullerter til fortøjning det alm. deck-bitts.
Beddinger benævnes efter deres brug:
riding-bitts // towing-bitts // quarter-bitts.

"Beding. Er en Forbinding af svære Ege-Bjelker, hvorom Ankertougene ere fastgjorte naar man ligger til Ankers. Bedingens Plads er lidet agten for Fokkemasten. Den bestaaer af tvende fiirkantede lodret staaende Bjelker, hvilke kaldes Bedingsknægte, hvoraf Rodenderne staae fast i Bunden af Skibet i et Spor. Paa den agterste Side af disse tvende Bjelker er indfalset en Tværbjelke, der kaldes Bedingspuden. Bedingen staaer i Almindelighed med sin øverste Ende en 4 Fod over det Dæk hvorpaa den staaer. Bedingspuden er paa Agterkanten klædt med Fyrretræe, for at forhindre Touget fra at skamfile paa det haarde Eeg."
[SCHN]

Visse lystfartøjer har på fordækket en bedding, der er en stærk, opretstående tømmerbjælke, der går gennem dækket og er fastgjort til dæksbjælken og i den nederste ende til forstævnen el. et spant. Hvis bjælken kun afstøtter bovsprydet, kaldes den for beddingen. Afstøtter den også ankerspillet, kaldes den en palstøtte [SES p.47].

Udtryk afledt af bedding:
rouse and bitt = rise and shine = (S) stå op [ENK].
Kablet inderste del, der er fastgjort til beddingsstøtterne nedre ender under dæk og stykket derfra op til beddingen på dæk kaldes:
bitter end.
bradspilbedding. carrick-bits.
[Röding]
palbedding. paul-bits.
[Röding]
tværbedding. topsail-sheet-bits and the like.
[Röding]
E. germ./hol.: Opr. ukendt.
[ARM p.50, BEL p.48, DMO, ENK, FALC, FUN, HAR, KOF, LAWHILL p.81, LEV, NEM, ODS, Pol14/3 1998, Röding, SCH, SD, SES p.47, SMW p.175, SOLI2 p.112, TMO, WOL]

Udtryk med bedding (1.):
beddingen selv. cross-poece of the bit.
[HAR]
hale på bedding: Draw a vessel from the water // lay down a vessel, hvilket er et specielt udtryk.
kaste fra bedding: to unbitt.
kaste til bedding: to bitt (the cable). »... the chain is passed through ... and bitted.«

2.
Skråtstillet underlag, hvorpå skibe bygges. Beddingens yderste ende, slagbeddingen, fører ud i vandet, således at det færdige skib ved hjælp af smørelse og sin tyngde kan glide ned ad slisken og ud i vandet. Faldet er gerne mellem 1/10 og 1/20 [4º 46' efter K104]. På underlaget er opbygget en sliskebane af kølblokke = stabel-blokke.
slip // stocks // slipway // patent slip // building berth.
[HAR, FUN]

"Selve Beddingen, der er bygget saa langt ud under Vandet, at Skibet kan flyde ind over den, har et Fald af ca. 1/20 og er forsynet med 2 eller flere Rækker Skinner og en Palstang nedad Midten.
Paa Skinnerne kører en Vogn, bygget af svært Tømmer eller af Staal og forsynet med et stort Antal Ruller. Den er ofte delt i 2 Dele, hvilket kan have Betydning ved Forlængelse af Skibe. Paa Vognens Overside er anbragt Kølblokke nedad Midtertømmeret og Kimingsklodser, der vandre paa tværskibs Bjælker, og som ved et Kædetræk kan trækkes ind og ud. Kæderne fastgøres til Opstandere, der naa op over Vandet, naar Vognen er ude. Paa dens Underside findes nogle Paler, der hindrer Vogn og Skib i at gaa tilbage under Opsætningen, idet de falde i Indgreb med oven omtalte Palstang. De kan løftes ved Hjælp af en Kæde."
[VED p.33f]

US også: marine railway. »A slip is a dock with a slanting floor«.
Beddingen kaldtes tidl. bankestok el. helding el. stabel. Anvendes beddingen også til reparation, således at skibe kan trækkes fra søen op på beddingen, kaldes den også ophalerbedding el. ophalerslip el. slæbebedding.

For at lette ophalingen kan der uden for den faste beddingsdel være anbragt en bevægelig synkebedding, der kan tilpasses bedding, skib og vanddybde, så sliskebanen forlænges.
[DEt, DMA, ENK, FUN, HAR, KOF, NEM, TMO, WOL]

Udtryk med bedding (2.)
stå på bedding: be on the slip // be on the beach.
»Two ships are hauled out of the water on John C's slip«.
sætte på bedding: haul up a ship.
være på bedding: be on the slip // be beached.

3.
Plankeunderlag i bunden af en båd el. lastrum, hvorpå ladning anbringes, så denne er beskyttet mod kontakt med bundvand.
bed // bedding.
[OSS]

4.
Det vandrette underlag, bænken, i hoftehøjde rundt om en mast med huller til kofilnagler og hvorpå løbende rigning fastgøres.
fife-rail. [Benzon]

5.
Bedding i et spil eller akselstøtternes eller spilrammens opstående støtter.
side-bitt.
[ANS p.97] Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen