Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
uniformsreglement
(-et, -er): Hovedparten af rederierne har et uniformsreglement for officerer. Uniformen er blå eller sort. der bæres dertil hvid skjorte, sort slips og sorte sko.
Den mest almindelige gradstegnsopdeling er:
Kaptajn : Fire 14 mm guldsnore på hvert ærme eller på skulderplader, kasket med rederiemblem og fire stjerne, guldstormsnor.
Tidligere i 1900-tallet havde kaptajner hos fx DFDS tre stjerner på jakkereversen, og det var før titlen 'overtsyrmand' eksisterede.
Overstyrmand: Tre guldsnore - tre stjerner;
Førstestyrmand: To guldsnore - to stjerner;
Andenstyrmand: En guldsnor - en stjerne; Maskinchef, førstemester og andenmester tilsvarende, men med carmosinrødt mellem guldsnorene og propeller på kasketten i stedet for stjerner.
Hovmester: tre sølvsnore med lyseblåt mellem snorene og sølvemblem og stormsnor på kasket.
Telegrafist: To snoede guldsnore og emblem med lyn.
Elektriker: En tynd guldsnor med mørkegrønt på begge sider. Kasket med emblem.

Ærmedistinktioner skal påsys 7 cm fra ærmekant, ved to eller færre snore dog 8,4 cm fra kant. Mellemrummet mellem snorene skal være 0,4 cm.
Tropetøj er khakifarvet eller hvidt. Battledress kan bæres. Der findes kapper og frakker til. Frakkerne kan bæres uden på uniformen og uden distinktioner.
Uniformsgodtgørelse er sædvanlig. uniform code // dress code.
[JL-reglement per 1/7 1960]

De rundgående guldsnore hedder galoner. Det har fra Søværnets første uniformsreglement af 8/9 1871 været fastsat, at øverste galon var forsynet med rundt øje for søofficerer. Fra 1951 fik alle tjenestegrenes officerer samme øje på galonen.
Øjet menes at stamme fra admiral Horatio Nelson, der, efter han havde mistet den ene arm, bandt det løse ærme op med en strop med et øje, der kunne fæstnes på en knap i frakken.
Søværnsofficerer mener sig derfor berettiget til at have eneret på denne udformning af galonerne og finder belæg herfor i Borgerlig Straffelov § 132, der forbyder at efterligne embedsmænds særlige kendetegn.
Det forundrede derfor Søværnsofficerer, da først DSB indførte øje på galonen i 1971 og DFDS kopierede samme i 1981.
[SØF 26-27/1992]

Tidlige søværnsuniformer
"Naar der her tales om 'Tøj' og ikke Uniformer, skyldes det, at de sidste for de indrulleredes Vedkommende - baade i vor og andre Mariner - har været et ret ukendt Begreb lige op til Midten af 1800-Tallet. Mens de Faste, dvs. Divisionernes Underofficerer og Menige, samt Haandværkere fra Holmens faste Stok har haft gode Munderinger af skiftende Snit og Farve siden Niels Juels's Tid, var de indrulleredes Paaklædning en halv privat Sag, som hver Mand maatte sørge helt eller delvis for, - og dette Forhold har i nogen Grad holdt sig langt op i Tiderne. Mod at faa 3 Rigsdaler i Paaklædningspenge for hele Togtet, skulle de indkaldte selv medbringe den mest nødtørftige Beklædning til Brug om bord, men udover at 'Trøjen helst ønskedes blaa', og at Ankerknapper var tilladt, gav Reglementet Fantasien den mest udstrakte Frihed med Hensyn til Snit og Stof."
[Jylland p.24]
Først fra 1870 blev der fastsat en uniform, som de menige skulle anvende, og for denne mundering blev der trukket et beløb fra deres aflønning. De første uniformer bestod af en busseronne og benklæder i et svært og mørkeblåt uldent stof. Desuden fik de en hue med huebånd. Først fra 1923 fik menige gratis udleveret deres mundering af staten.
Der har op mod nutiden været pebet 'Omklædning for natten', hvilket går tilbage til tiden, da vagtskiftet om natten måtte gå i deres eget civile tøj.
[JM]  Kilder