| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| vagt | |
| (-en, -er): Arbejdsperiode på skib. Vagten kan være treskiftet = fire timers vagt, otte timers fri; eller den kan være toskiftet = seks timers vagt, seks timers fri. Med to vagter deles mandskabet i to halvdele: styrbords og bagbords vagter. Definitioner findes i [H&S67]. Fire timer kaldes en vagt. [HAR, H&S67 p.168ff, H&S85 p.45, NAV6 p.100, Röding, Saint, SøFolk] Foruden vagtmandskab har skibe dagarbejdere, der kaldes dagmand: [H&S85 p.45, Saint] "Saa snart vi var kommen til søs, meddelte jeg Mandskabet, at de skulde faa Vagt om Vagt paa Betingelse af, at YRSA ikke i nogen Henseende skulde være daarligere vedligeholdt end noget andet Skib af den Grund." Vagt om vagt vil sige, at mandskabet i sejlskibe ikke normalt var på dækket til arbejdstjeneste efter deres søvagt var udført, hvilket ellers var meget almindeligt med arbejdsvagt. [Sørensen 1997 p.148] Vagternes, kvarterernes benævnelse 1600-1800. Foruden inddeling i kongens og dronningens, findes eksempler på tre vagter: kongens, prinsens og hertug Ulriks kvarter fra CHRISTIANSHAVN rejse i 1622. Fra MIDDELBURGs og ORANIENS rejser 1644: Princen-Quartir, Graf Moritz Quartir, Graf Ernst Quartir. Fra STICHT UITRECHTs rejse 1669: Printz Willums Qvarteer, Graff Mouritz Qvarteer. [Journalsager H&S 4/1967 af 23/11 + 27/11 1967.] Vagterne benævnes, som følger: eftermiddagsvagt. Vagten fra 12-16. [HAR, H&S85 p.45, Röding, Saint] E. i [Saint] også kaldet dog watch. platfodsvagt. Vagten fra 16-18 el. 16-20. [HAR] [H&S85-45] førstevagt el. aftenvagten. Vagten fra 20-24. [HAR, H&S85 p.45, Röding, Saint] hundevagt. Vagten fra 00-04. [Röding, Saint] hundevagt. [HAR] dagvagt el. morgenvagt. Vagten fra 04-08. [HAR, H&S85-45, Röding, Saint] E. [Saint] har også betydningen som dagmand under [Saint] formiddagsvagt. Vagten fra 08-12. [HAR, H&S85 p.45, Röding, Saint] I skibe med toskiftet vagt, hvor man ønskede, at det ikke var den samme halvdel af besætningen, der havde vagt hver nat fra 0000 til 0600, kunne vagterne dreje, så formiddagsvagten gik til 1300, eftermiddagsvagten fra 1300 til 1900 og førstevagten fra 1900 til 2400. Herved var der et ulige antal vagter på et døgn, og den samme vagt gik kun 0000 til 0600 hveranden dag. Før mekaniske ure blev almindelige i skibe efter 1850 cirka og i mange skibe længe derefter, blev tiden fulgt af rorgængeren, der ved siden af sig havde halvtimesandglasset. Når det var løbet ud første gang på vagten, slog han et slag på skibsklokken, efter en time slog han et dobbeltslag og så fremdeles. Herfra stammer de mekaniske skibsures glasslag med enkelt- hhv. dobbeltslag for hver halve / hele time. Udtryk med ordet »vagt«: afløse vagten. gøre sin vagt. [Röding] gå vagt, gå på vagt. [EST] have vagt. kineservagt. [H&S85-45] komme på vagt. [Saint] overgive vagten. [EST] overtage vagten. [EST] på vagt. [EST] sætte vagten, sætte vagten op. [Saint] toskiftet vagt. Dss. vagt om vagt. [H&S85 p.45] treskiftet vagt. [H&S85 p.45, MOS1] vagt for luen, støt ved roret, så skibet ikke kommer nærmere vinden. [KOF] vagt om vagt. Dss. toskiftet vagt. [H&S85-47] vagten drejer. "Gaae i toe Qvarteerer, siges naar Halvdeelen af Mandskabet i et Skib giør Vagt af Gangen.." [KOF] [XIX, Stk. 1.] "Hvo sin Vagt forsømmer, eller anden lader vaage for sig, med mindre det skeer med Capitainens, eller den næst ham commanderende Officeers Villie og Videnskab, skal derfor straffes efter Krigs-Articlerne, eller til Skibs under Kiølen, for Masten, eller paa sin Gage eller Maaneds-Penge, alt efter som derpaa af Vedkommende for Ret kiendes; det samme skal og forstaaes om dem, som paa deres Vagt findes sovendes." (1797) [ART p.23f] Kilder |
|