| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| vandlinje | |
| (-n, -r) vandlinie gl.: Vandret linje på et skibs skrog, hvortil vandet når. Ofte forstås også den vandlinje, som skibet vil ligge til ved fuld ladning om bord i henhold til de forskellige lastelinjebestemmelser. Der kan tegnes vandlinjer til forskellige teoretiske og praktiske dybgange under konstruktionen, fx konstruktionsvandlinjen og lastevandlinjer. [KOF, Röding] vandlinjelængde. [IMK, SKT02-I-p55] [Röding] "Vandlinien paa et Skib er mest udsat for Begroning, særlig af Søgræs. Denne Ulempe har imidlertid ikke saa stor Betydning i Handelsskibe der snart ligger let paa Vandet og snart dybt lastet, idet Begroningen herved forhindres i at sætte sig fast." [VED p.15] Ved skibsbygningstegninger: "Et horizontalt Plan, som svarer til Vandets Niveau og kaldes øverste Vandlinje, hvilket danner Grændsen mellem Overskibet og Underskibet... Skibet tegnes med det Dybgaaende for og agter, og altsaa med den Styrlastighed, som det er Hensigten at give det i Virkeligheden. De vigtigste Linier, som anvendes, ere da: Vandlinierne, som fremkomme ved Skæringen af Horizontalplaner med Spanternes Yderflade; Constructionsspanterne ved Skæringen af verticale tværskibs Planer med samme Flade; og Snittene, som ere Skæringslinierne mellem verticale langskibs Planer og Spanternes Yderflade." [LUS p.1f] Vandlinjens areal. Vandlinjens tyngdepunkt. [MÅL p.15, SKT81 p.22 + 78, EL] Kilder |
|