Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
vandmand
(-manden, -mænd): 1.
Havdyr, øregople, Aurelia aurita. Dyret klassificeres under plankton og består af en geleagtig plade, hvor man på oversiden kan se et antal ringe aftegnet, der er dyrets kønsorganer.
Langs gelekanten sidder et antal øjne, der på arterne i danske farvande kan skelne mellem lys og mørke, men på andre arter har linse og kan se billeder.
Under gelepladen sidder munden. Planktondyr fastholdes i slimlag på oversiden og føres af fimrehår til kanten, hvor de bedøves af tentaklernes gift. Fra kanten føres planktonbollerne til munden.
Parring sker ved sædgydning i vandet, og gravide hunner har larver siddende på undersiden, der brunfarves af dem.
De forlader moderen i august og sætter sig i polypstadiet fast på bunden, hvor de deler sig i flere dyr, der omkring juletid løsner sig fra unge-stabelen, og i forårsmånederne vokser de sig kønsmodne. Om efteråret dør de.
jellyfish.
[BÅD 7/1995 p.27]

2.
Benævnelse for den havnebetjent, der sørger for levering af ferskvand til skibene i havn, eller den person, der fra båd sørger for samme leverance.
water-man.
[ÅHAV p.7, TUS p.264]

3.
Skibmandens medhjælp i lasten på et sejlskib.
second captain of the hold.
[Benzon]
Foruden Tilsyn med Proviantforvalterens Rom og Brændevin førte Skibmanden ogsaa ved sin betroede Gast, Vandmanden, nøje Regnskab med Skibets ferske Vand, der slet og ret betegnedes som noget af en Helligdom om bord."
[Jylland p.30]
 Kilder