| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| vende | |
| (vb): Dreje, ændre sejlretning. [Röding, Saint] "Skeer imidlertid Farten med et Seilskib, og er Vinden mindre end omtrent 6 Streger fra den Kurs, vi skulle styre, da kunne vi ikke styre den, men maa lade os nøie med at lægge den saa nær som muligt, indtil enten Vinden bliver god, eller, hvis ikke andre Omstændigheder tvinge os til tidligere at vende, indtil vi, ved at kaste over den anden Boug, lægge Bestemmelsesstedet bedre op. Den almindelige Regel for denne saakaldte Krydsning er, at man skal stræbe at seile Bestemmelsesstedet i Vindøiet, fordi da enhver Forandring i Vindens Retning kan benyttes til Avancens Fordel". Kilde: O.J. Marstrand, 1847: Navigationens Theorie p.30. kovende. [WOL] krydse. [WOL] stagvende. [WOL] klar til at vende (kommando). [Saint, Benzon] nægte at vende. [Saint] nægte at vende. [HAR] nægte at vende, siges om et skib, der, når det er kommet op i vindøjet, nægter at fortsætte vendingen, men falder tilbage mod den tidligere kurs. [KOF] uvillig til at vende. [HAR] vende for takkel og tov. "Naar et Skib i en Storm ligger bi for en svigtet Mesan, bjerges denne og Agterræerne brases efter Vinden, og Roret lægges op: vil Skibet ikke falde, kan dette bevirkes ved at lade Folk entre op i det luv Fokkevant og der nedrulle en Presenning; inden Vinden kommer agter ind, brees Forræerne, og naar Vinden er passeret agter ind, tilsættes Mesanen. Anluvningen skeer med Forsigtighed og Forræerne indbrases i de læ Braser." [DMO] [HAR] vende for vinden, kovende. [HAR, DMO, KOF, Röding, Saint] vende for vinden, når det ikke lykkes. [HAR] vende halvt, kaldes også for færgeløbsstik eller opstikker. "Meget velsejlende Skibe og Smaaskibe, der ere let at haandtere, bruge, naar de krydse i snevre Farvande, og de ikke kunne lægge en Pynt eller anden Gjenstand for over, men heri mangle kun ubetydeligt, at luve Skibet i Vinden, og naar Farten er standset, igjen at falde af, saa Seilene fyldes over samme Boug." [DMO] vende igennem vinden = stagvende. [HAR, DMO] vende med skibet. [Röding] vende med et skib. [KOF] vende ved hjælp af ankeret. "Skibet luves i Vinden som til Stagvending; naar Farten er standset lader man det læ Anker falde; Skibet vil da svinge op for dette, og naar dets Stævn inclinerer den rette Vei (hvilket kan hjælpes ved et Spring paa Touget), kappes Touget og med Seilene manoeuvreres som ellers i en Stagvending. Denne Manoeuvre bruges naturligviis kun hvor Skibets Frelse beroer paa at kunne stagvende." [DMO] [HAR] vende ved hjælp af bakkede sejl. "Manouevren begyndes som en Stagvending; naar Anduvningen er standset, ombrases alle Seilene paa een Gang, Roret lægges den anden Vei, naar Sakningen er standset, og Skibet falder for dette og de bakkede Forseil. Mesanen og Agterstagseilene bjerges, ligesom og Klyverskjødet hales. Henimod at Vinden kommer agter ind, bredes Forseilene, og Manoeuvren forfølges videre som en Kovending. Den har den Fordeel, at Skibet taber langt mindre i Luven end ved en almindelig Kovending, og altsaa kan bruges hvor farlige Gjenstande i Læ hindre, samt hvor det efter en forfeilet Stagvending er om at gjøre, hurtig at komme over den anden Boug." [DMO] [HAR] vende ved vinden, stagvende. [HAR, DMO, KOF, Röding, Saint, TUS p.294] Kilder |
|