Stikord | Beskrivelse |
---|---|
vimpel | |
(-plen, -pler): Lang og smal flagtype, der både kan anvendes som nationalsymbol og - med andre farver - som signalflag eller anden form for kendetegn. Man kunne jf. med citaterne i [ODS] tidligere kippe med en vimpel. Vimplerne kunne have en form for symboludsmykning og anvendtes som kongevimpel, orlogsvimpel og kommandovimpel. Danske vimpler til brug på private flagstænger har gerne et stående lig på 20 til 25 cm og en længde på halvdelen af flagstangshøjden. Se artiklen flag eller stikordet flag. [HAR, KOF, Röding, Saint] bred vimpel. [Röding] "Ligesom på Christian IVs tid var skibene indenfor de enkelte eskadrer markeret ved vimpler. Det var kutyme, at flådechefens eskadre førte dem på stortoppen, avantgarden eller viceadmiralen på fortoppen og arrieregarden, schoubynachten, på krydstoppen..." (1677) [MHT 4/1992 p.15] "det er en meget lang smal Fløy, der vayer horisontal fra Toppen af et Skib, den er altiid Tægn paa en Orlogsmand, da ingen Handels-Skib maae føre den." [KOF] "Handelsskibe føre ofte ved høitidelige Leiligheder Vimpel, men den maa ikke være over 6 Alen lang og der maa ei heller være Split i den." [DMO] " Det Danske Couffardie-Føy, skal være uden Split, af een Couleur, eller med eet hvidt Kaars; Udi Længden fra 2 til 5 Alen, efter Fahrtøyets Beskaffenhed; og udi Breeden mod Længden 1/16 af Længden." - Fløyen er en vimpel. [Forordning om Couffardie-Skibes ....Flag ..., 2/7 1748] E- uvis oprindelig, muligvis holl. Se i øvrigt også under stander. [ODS] Kilder |