Stikord | Beskrivelse |
---|---|
vind | |
(-en, -e): Bevægelse af luften fremkaldt af forskelle i lufttryk i atmosfæren. [HAR, KOF, Röding] "Vi blev en flåde var, som kom syd fra for de vind af og var 26 i tal, som vi bafendt i kekkeren fra toppen at være den svenske orlogsflåde, og vi gjorde os straks klar og slagfærdig." [MHT1/95 p.7] aflandsvind. [Saint] bidevind, gl.: bidivind. [Saint] digt til vinden. [Saint] foranderlig vind. [Röding] for vinden. [Benzon] fremherskende vind. [NauM p.16] føre sejl under vinden "Over Nordsøen havde vi en Del stiv østlig Kuling, dog ikke stærkere, end at vi kunde føre Bramseil under Vinden." [H&S 90 p.149] få vinden agterind. [Saint] få vinden forind. [Saint] få vind i sejlene. [Benzon] gunstig vind. [Saint] gøre en modvind af en god vind. Dreje under og sejle bidevind for en medgående vind, når man er ængstelig for om agterskibet kan klare vindpresset. [Röding] hakke i vinden. [Benzon] helt i vinden. [Saint, Benzon] holde skibet til vinden. [Benzon] hovedvind, der kommer fra en af kompassets 8 hovedstreger. [Röding] hvirvelvind. [Röding] hård kuling. [Röding] kastevind. [Röding] knap vind. Siges om vinden, når den kommer fra en modsat retning af den ønskede kurs, så skibet tvinges til at krydse op mod vinden. [Röding] knibe vinden, ligge så nær vinden, man kan komme. [Röding] komme igennem vinden. [NAV7 p.404] laber vind. [Benzon] landvind, der blæser fra land. [Röding] landvind, der om natten blæser fra land. ligge ved vinden. [Saint] laber vind. [Benzon] løbe i vinden: [POS p.18] løbe op i vinden. [Benzon] middelvind. [YW JUN 1993 p.3] modvind. [Röding, Saint] monsunvind. [Röding] orden tværs på vinden. [Saint] passatvind. [Röding] pålandsvind. [Saint] ret i vinden. " [Röding] rumvind. [Saint] sejle digt til vinden, sejle tæt til vinden. [Saint, Benzon] skibet er i vinden, dvs. stævner ret imod vinden, som fx under en vending. [Röding] skral vind. [Saint] skæv vind, dvs. vinden er i ugunstig retning for skibets fremdrift. [Röding] stadig vind. [Saint] stikke op i vinden. [Röding] stærk vind. [Benzon] stødvind. [Röding] stående vind, vind der har blæst fra samme retning i længere tid. [Röding] svær vind, kraftig vind. [Röding] søvind, der blæser fra søen mod land. [Röding] tage vinden fra et skib. [Röding, Benzon] tværs på vinden. [Benzon] variabel vind. [HAR] ved vinden, = bidevind, sejlads tættest muligt på vinden med sejlskib. [KOF] veerende vind. [Met2 p.1.5] vende gennem vinden. [Benzon] vinden drejer med uret. [Röding] " Vinden er op og ned." Der er ingen vind. [Röding] vinden drejer mod højre. vinden drejer mod venstre. vinden er op og ned. [KOF] vinden er på låringen "Naar den er 4 a 6 Streger rum." [DMO]. [HAR] vinden er stille. [Röding] vinden er tværs. [Samo p.8] vinden forandrer sig. [HAR] vinden forind. [Saint] vinden frisker, dvs. vinden tiltager. [HAR, DMO] vinden kaster sig hid og did. [Röding] vinden løjer, dvs. vinden aftager. [HAR, DMO] vinden maller. [Röding] vinden på rådstuen, helt stille vejr. [KOF] vinden rummer, dvs. vinden kommer mere agterlig ind. [JegerSejler] [HAR, DMO] vinden sagtes. [Röding] vinden skraller, dvs. vinden kommer mere forlig ind. [HAR] vinden spidser, dvs. vindretningen bliver mere forlig. .[JegerSejler, MarS] vinden tværs, dvs. at sejle 2 streger rumt. [Saint, DMO] vinden er tværs. [HAR] vind og vove. [H&S 54 p.29, KEN p.191] æde sig i vinden. [HAR] åben vind "kaldes det, når vinden er således, at man rumskøds eller i det mindste med godt fulde sejl kan styre den kurs, man ønsker." [BARDEN1 p.165.] Fremherskende vindeBestemte, ofte fremherskende vinde, har forskellige steder faste navne (de her nævnte er fra en tysk kilde. Stavemåderne kan nationalt være noget afvigende).Rundt Middelhavet er der i Spanien: Poniente, Vendaval, der er vestenvinde blæsende ind gennem Gibraltar. Østenvind samme steds kaldes Levanter. Fra Midspanien blæsende ud i Middelhavet kaldes NV-vinden for Maestral. Her kaldes østenvinden for Levante. Oppe omkring Balearernes højde kaldes NV-vinden for Cierzo. I Frankrig kaldes N-vinden for Mistral og SE-vinden for Marin. På italiensk kyst kaldes NW-vinden for Maestrale. NE-vinden for Tramontana, mens vinden fra SW fra Sardinien kaldes Libeccio. Søndenvinden, der blæser op fra Afrika kaldes Schirokko. I Adriaterhavet og langs Grækenlands vestkyst: NE-vinden mod nord hedder Bora og Borino. NV-vinden ned gennem Adriaterhavet hedder Maestrale, S-vinden kaldes på italiensk side for Jugo, og den SE-lige vind for Schirokko. Fra Grækenlands kyst kaldes NE-vinden Gregale. I Ægæerhavet kaldes NW-vinden for Vardarac. N-vinden for Meltemi og Etesien. Når sidstnævnte ved Kreta drejer NW-lig kaldes den stadig Etesien. På Tyrkiets kyst hedder N-vinden Bora. På Libanons kyst og sydpå hedder E-vinden Samum, og på Sinai hedder SE-vinden Scharki. Langs Afrikas N-kyst hedder ørkenvinden i Ægypten Khamsin, i Libyen Ghibi og Simoom. Ved Tunis for Chili, og ved Marokkos kystkalds den for Chergui, Chili og Leveche. Kilder |