Ordbog, vind

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
vind
	(-en, -e): Bevægelse af luften fremkaldt af forskelle i lufttryk i atmosfæren. wind. [HAR, KOF, Röding] "Vi blev en flåde var, som kom syd fra for de vind af og var 26 i tal, som vi bafendt i kekkeren fra toppen at være den svenske orlogsflåde, og vi gjorde os straks klar og slagfærdig." [MHT1/95 p.7] aflandsvind. sea breeze. [Saint] bidevind, gl.: bidivind. close-hauled. [Saint] digt til vinden. close to the wind. [Saint] foranderlig vind. variable wind. [Röding] for vinden. before the wind. [Benzon] fremherskende vind. prevailing wind. [NauM p.16] føre sejl under vinden "Over Nordsøen havde vi en Del stiv østlig Kuling, dog ikke stærkere, end at vi kunde føre Bramseil under Vinden." carry suitable sails for the wind force. [H&S 90 p.149] få vinden agterind. get wind from abaft. [Saint] få vinden forind. chapel // build a chapel. [Saint] få vind i sejlene. catch the wind. [Benzon] gunstig vind. fair wind. [Saint] gøre en modvind af en god vind. Dreje under og sejle bidevind for en medgående vind, når man er ængstelig for om agterskibet kan klare vindpresset. laying to // trying. [Röding] hakke i vinden. be all in the wind // in the wind's eye. [Benzon] helt i vinden. all in the wind. [Saint, Benzon] holde skibet til vinden. hold the ship to the wind. [Benzon] hovedvind, der kommer fra en af kompassets 8 hovedstreger. cardinal wind. [Röding] hvirvelvind. whirl wind. [Röding] hård kuling. fresh gale of wind. [Röding] kastevind. eddy wind // sudden and violent squall of wind. [Röding] knap vind. Siges om vinden, når den kommer fra en modsat retning af den ønskede kurs, så skibet tvinges til at krydse op mod vinden. scant wind // sharp wind. [Röding] knibe vinden, ligge så nær vinden, man kan komme. hug the wind close. [Röding] komme igennem vinden. tack. [NAV7 p.404] laber vind. light wind. [Benzon] landvind, der blæser fra land. land wind. [Röding] landvind, der om natten blæser fra land. land turn. ligge ved vinden. stand close upon a-tack. [Saint] laber vind. light wind. [Benzon] løbe i vinden: run up into the wind. [POS p.18] løbe op i vinden. shake the vessel in the wind. [Benzon] middelvind. mean wind. [YW JUN 1993 p.3] modvind. foul wind // contrary wind. [Röding, Saint] monsunvind. monsoon. [Röding] orden tværs på vinden. line abreast. [Saint] passatvind. trade wind. [Röding] pålandsvind. land breeze. [Saint] ret i vinden. "head to wind, or right in the wind's eye." [Röding] rumvind. large wind. [Saint] sejle digt til vinden, sejle tæt til vinden. haul the wind // close-hauled. [Saint, Benzon] skibet er i vinden, dvs. stævner ret imod vinden, som fx under en vending. the ship stays. [Röding] skral vind. sharp wind // close wind. [Saint] skæv vind, dvs. vinden er i ugunstig retning for skibets fremdrift. sharp wind. [Röding] stadig vind. reigning - uforståeligt. [Saint] stikke op i vinden. sail close-hauled, or as near the wind as possible. [Röding] stærk vind. strong wind // high wind. [Benzon] stødvind. a sudden and violent squall of wind. [Röding] stående vind, vind der har blæst fra samme retning i længere tid. settle wind. [Röding] svær vind, kraftig vind. strong gale of wind. [Röding] søvind, der blæser fra søen mod land. sea wind. [Röding] tage vinden fra et skib. becalm a ship. [Röding, Benzon] tværs på vinden. with the wind abeam. [Benzon] variabel vind. baffling wind. [HAR] ved vinden, = bidevind, sejlads tættest muligt på vinden med sejlskib. close to the wind // close-hauled. [KOF] veerende vind. veering wind. [Met2 p.1.5] vende gennem vinden. tack // go about // stay. [Benzon] vinden drejer med uret. wind keeps pace with the sun. [Röding] " Vinden er op og ned." Der er ingen vind. the wind is right down. [Röding] vinden drejer mod højre. the wind is veering (clockwise). vinden drejer mod venstre. the wind is backing (anti clockwise). vinden er op og ned. a calm, that the vane hang right up and down. [KOF] vinden er på låringen "Naar den er 4 a 6 Streger rum." [DMO]. the wind is quartering. [HAR] vinden er stille. the wind has becalmed // it is flat calm. [Röding] vinden er tværs. the wind is abeam // broadside wind. [Samo p.8] vinden forandrer sig. the wind shifts. [HAR] vinden forind. wind from ahead. [Saint] vinden frisker, dvs. vinden tiltager. the wind freshens. [HAR, DMO] vinden kaster sig hid og did. the wind is variable. [Röding] vinden løjer, dvs. vinden aftager. the wind slackens. [HAR, DMO] vinden maller. variable wind. [Röding] vinden på rådstuen, helt stille vejr. a flat calm. [KOF] vinden rummer, dvs. vinden kommer mere agterlig ind. [JegerSejler] the wind veers. [HAR, DMO] vinden sagtes. the wind slackens. [Röding] vinden skraller, dvs. vinden kommer mere forlig ind. the wind scants // the wind heads us. [HAR] vinden spidser, dvs. vindretningen bliver mere forlig. the wind scants // the wind heads us. .[JegerSejler, MarS] vinden tværs, dvs. at sejle 2 streger rumt. wind upon the beam. [Saint, DMO] vinden er tværs. the wind is athwart. [HAR] vind og vove. at the mercy of the wind and waves. [H&S 54 p.29, KEN p.191] æde sig i vinden. work to windward // hogging. [HAR] åben vind "kaldes det, når vinden er således, at man rumskøds eller i det mindste med godt fulde sejl kan styre den kurs, man ønsker." [BARDEN1 p.165.] Fremherskende vinde Bestemte, ofte fremherskende vinde, har forskellige steder faste navne (de her nævnte er fra en tysk kilde. Stavemåderne kan nationalt være noget afvigende). Rundt Middelhavet er der i Spanien: Poniente, Vendaval, der er vestenvinde blæsende ind gennem Gibraltar. Østenvind samme steds kaldes Levanter. Fra Midspanien blæsende ud i Middelhavet kaldes NV-vinden for Maestral. Her kaldes østenvinden for Levante. Oppe omkring Balearernes højde kaldes NV-vinden for Cierzo. I Frankrig kaldes N-vinden for Mistral og SE-vinden for Marin. På italiensk kyst kaldes NW-vinden for Maestrale. NE-vinden for Tramontana, mens vinden fra SW fra Sardinien kaldes Libeccio. Søndenvinden, der blæser op fra Afrika kaldes Schirokko. I Adriaterhavet og langs Grækenlands vestkyst: NE-vinden mod nord hedder Bora og Borino. NV-vinden ned gennem Adriaterhavet hedder Maestrale, S-vinden kaldes på italiensk side for Jugo, og den SE-lige vind for Schirokko. Fra Grækenlands kyst kaldes NE-vinden Gregale. I Ægæerhavet kaldes NW-vinden for Vardarac. N-vinden for Meltemi og Etesien. Når sidstnævnte ved Kreta drejer NW-lig kaldes den stadig Etesien. På Tyrkiets kyst hedder N-vinden Bora. På Libanons kyst og sydpå hedder E-vinden Samum, og på Sinai hedder SE-vinden Scharki. Langs Afrikas N-kyst hedder ørkenvinden i Ægypten Khamsin, i Libyen Ghibi og Simoom. Ved Tunis for Chili, og ved Marokkos kystkalds den for Chergui, Chili og Leveche. Kilder

Stikord

Beskrivelse

vind

(-en, -e): Bevægelse af luften fremkaldt af forskelle i lufttryk i atmosfæren.
wind.
[HAR, KOF, Röding]
"Vi blev en flåde var, som kom syd fra for de vind af og var 26 i tal, som vi bafendt i kekkeren fra toppen at være den svenske orlogsflåde, og vi gjorde os straks klar og slagfærdig."
[MHT1/95 p.7]
aflandsvind.
sea breeze.
[Saint]
bidevind, gl.: bidivind.
close-hauled.
[Saint]
digt til vinden.
close to the wind.
[Saint]
foranderlig vind.
variable wind.
[Röding]
for vinden.
before the wind.
[Benzon]
fremherskende vind.
prevailing wind.
[NauM p.16]
føre sejl under vinden "Over Nordsøen havde vi en Del stiv østlig Kuling, dog ikke stærkere, end at vi kunde føre Bramseil under Vinden."
carry suitable sails for the wind force.
[H&S 90 p.149]
få vinden agterind.
get wind from abaft.
[Saint]
få vinden forind.
chapel // build a chapel.
[Saint]
få vind i sejlene.
catch the wind.
[Benzon]
gunstig vind.
fair wind.
[Saint]
gøre en modvind af en god vind. Dreje under og sejle bidevind for en medgående vind, når man er ængstelig for om agterskibet kan klare vindpresset.
laying to // trying.
[Röding]
hakke i vinden.
be all in the wind // in the wind's eye.
[Benzon]
helt i vinden.
all in the wind.
[Saint, Benzon]
holde skibet til vinden.
hold the ship to the wind.
[Benzon]
hovedvind, der kommer fra en af kompassets 8 hovedstreger.
cardinal wind.
[Röding]
hvirvelvind.
whirl wind.
[Röding]
hård kuling.
fresh gale of wind.
[Röding]
kastevind.
eddy wind // sudden and violent squall of wind.
[Röding]
knap vind. Siges om vinden, når den kommer fra en modsat retning af den ønskede kurs, så skibet tvinges til at krydse op mod vinden.
scant wind // sharp wind.
[Röding]
knibe vinden, ligge så nær vinden, man kan komme.
hug the wind close.
[Röding]
komme igennem vinden.
tack.
[NAV7 p.404]
laber vind.
light wind.
[Benzon]
landvind, der blæser fra land.
land wind.
[Röding]
landvind, der om natten blæser fra land.
land turn.
ligge ved vinden.
stand close upon a-tack.
[Saint]
laber vind.
light wind.
[Benzon]
løbe i vinden:
run up into the wind.
[POS p.18]
løbe op i vinden.
shake the vessel in the wind.
[Benzon]
middelvind.
mean wind.
[YW JUN 1993 p.3]
modvind.
foul wind // contrary wind.
[Röding, Saint]
monsunvind.
monsoon.
[Röding]
orden tværs på vinden.
line abreast.
[Saint]
passatvind.
trade wind.
[Röding]
pålandsvind.
land breeze.
[Saint]
ret i vinden.
"head to wind, or right in the wind's eye."
[Röding]
rumvind.
large wind.
[Saint]
sejle digt til vinden, sejle tæt til vinden.
haul the wind // close-hauled.
[Saint, Benzon]
skibet er i vinden, dvs. stævner ret imod vinden, som fx under en vending.
the ship stays.
[Röding]
skral vind.
sharp wind // close wind.
[Saint]
skæv vind, dvs. vinden er i ugunstig retning for skibets fremdrift.
sharp wind.
[Röding]
stadig vind.
reigning - uforståeligt.
[Saint]
stikke op i vinden.
sail close-hauled, or as near the wind as possible.
[Röding]
stærk vind.
strong wind // high wind.
[Benzon]
stødvind.
a sudden and violent squall of wind.
[Röding]
stående vind, vind der har blæst fra samme retning i længere tid.
settle wind.
[Röding]
svær vind, kraftig vind.
strong gale of wind.
[Röding]
søvind, der blæser fra søen mod land.
sea wind.
[Röding]
tage vinden fra et skib.
becalm a ship.
[Röding, Benzon]
tværs på vinden.
with the wind abeam.
[Benzon]
variabel vind.
baffling wind.
[HAR]
ved vinden, = bidevind, sejlads tættest muligt på vinden med sejlskib.
close to the wind // close-hauled.
[KOF]
veerende vind.
veering wind.
[Met2 p.1.5]
vende gennem vinden.
tack // go about // stay.
[Benzon]
vinden drejer med uret.
wind keeps pace with the sun.
[Röding]
" Vinden er op og ned." Der er ingen vind.
the wind is right down.
[Röding]
vinden drejer mod højre.
the wind is veering (clockwise).
vinden drejer mod venstre.
the wind is backing (anti clockwise).
vinden er op og ned.
a calm, that the vane hang right up and down.
[KOF]
vinden er på låringen "Naar den er 4 a 6 Streger rum." [DMO].
the wind is quartering.
[HAR]
vinden er stille.
the wind has becalmed // it is flat calm.
[Röding]
vinden er tværs.
the wind is abeam // broadside wind.
[Samo p.8]
vinden forandrer sig.
the wind shifts.
[HAR]
vinden forind.
wind from ahead.
[Saint]
vinden frisker, dvs. vinden tiltager.
the wind freshens.
[HAR, DMO]
vinden kaster sig hid og did.
the wind is variable.
[Röding]
vinden løjer, dvs. vinden aftager.
the wind slackens.
[HAR, DMO]
vinden maller.
variable wind.
[Röding]
vinden på rådstuen, helt stille vejr.
a flat calm.
[KOF]
vinden rummer, dvs. vinden kommer mere agterlig ind.
[JegerSejler]
the wind veers.
[HAR, DMO]
vinden sagtes.
the wind slackens.
[Röding]
vinden skraller, dvs. vinden kommer mere forlig ind.
the wind scants // the wind heads us.
[HAR]
vinden spidser, dvs. vindretningen bliver mere forlig.
the wind scants // the wind heads us.
.[JegerSejler, MarS]
vinden tværs, dvs. at sejle 2 streger rumt.
wind upon the beam.
[Saint, DMO]
vinden er tværs.
the wind is athwart.
[HAR]
vind og vove.
at the mercy of the wind and waves.
[H&S 54 p.29, KEN p.191]
æde sig i vinden.
work to windward // hogging.
[HAR]
åben vind "kaldes det, når vinden er således, at man rumskøds eller i det mindste med godt fulde sejl kan styre den kurs, man ønsker."
[BARDEN1 p.165.]

Fremherskende vinde

Bestemte, ofte fremherskende vinde, har forskellige steder faste navne (de her nævnte er fra en tysk kilde. Stavemåderne kan nationalt være noget afvigende).
Rundt Middelhavet er der i Spanien:
Poniente, Vendaval, der er vestenvinde blæsende ind gennem Gibraltar.
Østenvind samme steds kaldes Levanter.
Fra Midspanien blæsende ud i Middelhavet kaldes NV-vinden for Maestral.
Her kaldes østenvinden for Levante.
Oppe omkring Balearernes højde kaldes NV-vinden for Cierzo.
I Frankrig kaldes N-vinden for Mistral og SE-vinden for Marin.
På italiensk kyst kaldes NW-vinden for Maestrale. NE-vinden for Tramontana, mens vinden fra SW fra Sardinien kaldes Libeccio. Søndenvinden, der blæser op fra Afrika kaldes Schirokko.
I Adriaterhavet og langs Grækenlands vestkyst:
NE-vinden mod nord hedder Bora og Borino.
NV-vinden ned gennem Adriaterhavet hedder Maestrale, S-vinden kaldes på italiensk side for Jugo, og den SE-lige vind for Schirokko.
Fra Grækenlands kyst kaldes NE-vinden Gregale.
I Ægæerhavet kaldes NW-vinden for Vardarac. N-vinden for Meltemi og Etesien. Når sidstnævnte ved Kreta drejer NW-lig kaldes den stadig Etesien.
På Tyrkiets kyst hedder N-vinden Bora.
På Libanons kyst og sydpå hedder E-vinden Samum, og på Sinai hedder SE-vinden Scharki.
Langs Afrikas N-kyst hedder ørkenvinden i Ægypten Khamsin, i Libyen Ghibi og Simoom.
Ved Tunis for Chili, og ved Marokkos kystkalds den for Chergui, Chili og Leveche. Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen