Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
vædderstævn, vædringsstævn
(-en, -e): Spids, armeret stævn på antikkens og tidligt i panserskibstiden på visse dampkrigsskibe. Stævnen havde under vandoverfladen en spore, og med den skulle skibet gennembore fjendens fartøjer. Derved kom skibene så tæt på hinanden, at en entring kunne foretages hen over vædderstævnen.
ram - bronze or iron-shod stem or projecting forefoot on ancient warships, used for ramming enemy vessels.
[CLF p.03.07]
Vædderstævnen på en græsk eller romersk galej havde i 3. til 1. århundrede f.Kr. uden på den kraftige tømmerkonstruktion gerne en bronzeforhudning, der kunne veje en 200 kg. Vædderen var anbragt lige under vandlinjen og havde fra en til tre spidser over hinanden, de yngste romerske kun en spids.
Galejen skulle roes frem med nøjagtig beregnet hastighed, så vædderen gik igennem fjendens skibsside, men ikke så langt ind, at man risikerede ikke selv at kunnekomme fri af det synkende skib.
[GRANT p.32]
Indretningen også anvendt senere, og efter skibene fik panserbælter omkring vandlinjen.
Se også chalcembolum.
[ARNE, DSK p.27, SØK p.5 + 33, TUS p.189 + 220 + 392, HOR11/1989]  Kilder