Stikord | Beskrivelse |
---|---|
åre | |
(-n, -r): Redskab til at frembringe fremdriften af mindre fartøjer. Funktionen kaldes at ro og er en menneskelig tilført muskelenergi. Åren består af et langt stykke træ, og ask er specielt velegnet på grund af dets elasticitet. Årens yderste ende, der går i vandet er fladt som et brædt, mellemstykket kan være rundt eller firkantet og anbringes under roning i åregangen: åregaflen eller åretollen. Midterstykket kan være beskyttet med påspigrede slidbrædder, så selve åretræet ikke beskadiges af åregangen. Overenden, som roeren holder fast i med hænderne, er rundt med en diameter passende til en håndtering. Skal fartøjet drives fremad ror man, skal fartøjet drives baglæns, skodder eller døver (gl.) man. Helt små fartøjer kan vrikkes frem med en åre, der i næsten lodret stilling føres frem og tilbage over fartøjets agterende. Der findes flere rometoder. I nogle lande ser man roeren stå op og med ansigtet i bevægelsesretningen betjene åren, men det mest normale er, at roeren sidder ned med ryggen mod bevægelsesretningen. Ved sidstnævnte metode kan årens bevægelse i et rofartøj deles op i tre: I første del er årens yderste ende i vandet så langt forefter som muligt og roeren trækker den agterover med årebladet lodret i vandet. Del to: ved åretagets afslutning hæves årebladet op af vandet, og det skives, dvs. drejes til vandret poition, og der følger nu en kortvarig hvileperiode før Del tre: årebladet føres igen fra agter til for, så langt roeren kan, og bladet skives til lodret og sænkes i vandet, og del et gentages - og så fremdeles. [Röding] [EL, KAP p.114, MarE1, MarK12 p.9] Årens dele: håndgreb, håndfang. [Röding, HAR] læderklædning. [HAR] strop til barkasseåre. [HAR] årelomme. [HAR] åreblad. [HAR] årebladsbeslag, beskyttelsesblik påsat yderste åreende. [HAR] åren fra blad til lomme. [HAR] Årekommandoer: hvile på årene. mande åre. Åreskaftets ende støttende på bundbrædderne og bladet vendt med den skarpe side for og agter. årerne ind. [HAR] årerne ud. [HAR] Åretyper: almindelig åre. [HAR] barkasseåre. [HAR] bunk-åre. [HAR] håndåre. [HAR] pagaj, åre med blad i hver ende. [HAR] tomandsåre. [HAR] rosportsåre Årens dele til rosportsårer består af: håndtag, indre skaft, lomme, ydre skaft, hals og blad. [Rosport, Clausen 1975 p.25] Kilder |