Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
bevægelse
(-n, -r): 1.
Stedsforandring.
motion // movement.
daglig bevægelse af himmellegemer.
daily movement.
direkte bevægelse. Et himmellegemes bevægelse i solsystemet modsat uret rundt i sin bane som set fra ekliptikas nordpol eller for et legeme observeret på himmelkuglen med bevægelse fra vest mod øst, resulterende fra den relative bevægelse af objektet og jorden.
direct motion.
[ASAL]
relativ bevægelse.
relative movement.
sand bevægelse.
true movement.
[NAV1 p.130, NAV4 p.79 + NAV4Ny p.91]

2.
Skibsbevægelser.
Skibets bevægelser i søen opdeles efter de forskellige retninger i:
slingre: Have tværskibs bevægelse som et pendul omkring en langskibs vandret akse.
roll .
rulle: Det samme som slingre.
roll.
duve: Have langskibs bevægelse som et pendul omkring en tværskibs vandret akse.
pitch - when the vessel's bow falls into a trough of a wave.
banke pæle i: Kollokvialt sprog om et skibs hårde duvning, hvor ene ende sætter sig hårdt ned i en bølge, så det virker som et hammerslag på skib og indhold.
pile driving. A vessel which plunges her bow down violently in heavy seas - into the wave troughs // pound - a vessel which drops heavily back into the sea having been lifted by action of the waves.
ride vel:
ride - the vessel gives easily to the motion of wind and sea.
stejle:
scend - the movement of a vessel in a heavy sea when its stern falls into a trough and its bow is thrown violently upwards.
voldsom op- og nedadrettet bevægelse:
heave - of a vessel which moves violently up and down because of a heavy sea.
[CLF 12.06]
skibet har hårde bevægelser.
the ship moves rough // the ship moves stiff // the ship moves heavy // the ship has rough movements.
[NEM, SCH]

"Når et skib flyder påvandet, vil det kunne bevæges om tre hovedbevægelsesakser, der enten går gennem eller er nær ved tyngdepunktet - gravitetscentret - nemlig en vertikal, en tværskibs og en langskibs bevægelsesakse, hvorefter bevægelsen får navn af drejning, duvning og slingring (rulning).
Når duvningen er voldsom og hård, siges skibet at hugge, stampe eller sætte i søen, og dersom et skibs bevægelser, på grund af svær sø, for mange eller for få sejl, er voldsommere end ønskeligt, da siges skibet at arbejde.
Når et skib ikke stikker lige meget for og agter, siges det at have styrlastighed. Et skib ligger på næsen eller hælen, efter som dets styrlastighed er for lille eller for stor, således at det for øjet ligger for dybt henholdsvis for eller agter.
Et skib har slagside, når det på grund af en urigtig vægtfordeling hælder over til en af siderne.
Et skib har krængning, når det ved vindens tryk hælder over til en af siderne.
Et skib siges at luve, når forenden drejer op imod vinden, at falde af, når forenden drejer fra vinden.
Et skib skyder over stævn eller gør fart, når det bevæger sig fremad; det sakker, når det bevæger sig agterud; det driver, når det bevæger sig til siden, bort fra vinden."
[Barden1 p.164f.]
 Kilder