| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| abe | |
| Benævnelse anvendt om flere sejl, der alle har position mellem stormast og mesanmast. 1. Mesanstagsejl el. godtvejrsabe. 2. Mesanstagsejl el. stormabe. 3. Gaffelaben. Ordet »abe« findes kun på de nordiske sprog, hollandsk og tysk. Der er ingen kilder, hvor tilsvarende ord er fundet på engelsk. Jeg har heller ikke endnu fundet kilder på engelsk, hvor de tre forskellige typer er specificeret og ej heller om forskellige størrelser for fx stormvejr. Der er store variationer gennem tid og gennem skibsstørrelse for sejlets brug, hvorfor nedenstående er observationer om forsk. forekomster, men ikke nødvendigvis udtømmende. I betydning 1 og 2 er sejlene stagsejl, der ved hjælp af løjerter, Det skødes til hver side ca. ud for mesanmasten. Stagsejlet kan have form af et trapez med to parallelle lodrette sidelig, Sejlet kan også have alm. trekantform. Sejlet findes ikke på alle sejlskibe med tre master. Der er mange skibstyper, hvor staget går fra topmasten til foden af stormasten. I de tilfælde er ordet »abe« ikke fundet anvendt, og sejlet på mesantopmastens stag kaldes for mesan-stænge-stagsejl, kryds-stænge-stagsejl el. knæk-stagsejl. [CHS5] viser VICTORIA af Flensburg, 1807, med mesanstagsejl bjærget og pakket på staget, og det korte forlig fæstnet på stormastens agterkant, så et stykke er trukket agterud, hvorfra skøderne viser. Den tidligste brug kan ikke være før stagsejlenes indførelse. Herom skriver [SCL]: »After the På en tegning fra 1658 vises stagsejl, og der citeres fra et værk fra 1684, hvor alle stagsejlene omtales. Mesanstagsejlet har også været ført på bom fra stormasten og med topliget fastgjort på staget, hvilket må give nogle begrænsninger i sejlets udsving [SSR p.95]. [KUSK] omtaler 5-mastede skibe. Her bliver mesanstagsejlet oversat til: idet »mesanmasten« her på eng. bliver til Da skibene før 1750-1780 førte mesanen på en skråtstillet latinerrå, var der meget lidt plads til stagsejl, der skulle sættes parallelt med latinersejlet og med meget lidt afstand til dette. I en rekonstrueret tegning vises et skib fra 1637 [DSF p.136] med dette arrangement. I den sidste del af perioden med latinermesan var sejlet skåret af ved masten, så intet sejl gik foran for mesanen. I flådeskibene varede det dog mange år, før latinerråen forsvandt. Herom skriver også [BTS p.329] »Während der Zeit des Besan-Lateinsegels muss es nahezu unmöglich gewesen sein, ein Besanstagsegel zu setzen«, men alligevel viser skibstegninger fra tiden, at de blev brugt. I betydning 3 er sejlet et gaffelssejl med sit forreste lig fastgjort til en snovmast på agterkanten af stormasten. I det tilfælde er der intet mesanstagsejl, og mesanstaget må være sat højere på stormasten for at give plads til gaffelabens udsving. Om gaffelaben anfører [DMO] i 1839 »Den kan bruges i ondt og godt Veir, og har fortrængt Abestagseilene;« stagsejlene blev dog genindført på de sidste store sejlskibe, der næsten overalt viser stagsejl, mens naturligvis skonnertyperne bibeholdt gaffelsejlene. [FUN], 1852, anfører: »Stagseil, som forhen førtes imellem Stor- og Mesanmasten paa de store Skibe«, og hans tegninger viser, at sejlet er erstattet af snovmasten på agterkanten af stormasten førende et gaffelsejl, gaffelaben, men [FUN] viser også (Pl.48) en brig med et stort mesanstagsejl. I [K063] vises en Tea clipper med snovmast og gaffelsejl, ca. midten af 19.årh. [ODS] citerer [VSO] for at anv. ordet »store-gaffelsejl« om betydning 3. På mindre fartøjer som ketch og trawler ketch fra omkr. 1900 er der vist mesanstagsejl på pælemaster. Kilde Gaff Rig p.217 + 228 + 266. I [VEJ p.23] fra 1896 anføres »Tidligere anvendtes Gaffelsejl ogsaa paa de andre Master og benævnes da Gaffelfok og Gaffelabe (resp. paa Fore- og Stormast). Nu til Dags erstattes de som oftest af Stagsejl«. [BOUNTY, BTS, CLF, KUSK, LAWHILL, Röding, SOLI2, SUSAN, WOL] Kilder |
|