Stikord | Beskrivelse |
---|---|
bjærgemærs | |
(-et, -): Dss. redningkrans el. redningsbøje. »Rund ring af kork oversyet med sejldug og kantet med et reb i stropper.« Bjærgemærs har en opdrift tilstrækkelig til at holde den selv og en person oppe i vandet. Anbragt om bord, således at den kan falde el. kastes i vandet. Bjærgemærs kan være forsynet med lys, line el. vager med flag. [ABC, DAH p.336+340, DHS, ORL p.391+431, SAL] "Bjærgemærsene ophænges i Seler paa Steder i Skibet, hvorfra de hurtigt kan kastes i Vandet. 2 af dem ophænges dog i Slippeapparat agter og er forbundet til en Stage med et lille, rødt , trekantet Flag paa Toppen. Stagen har en Længde af 3 m og holdes lodret i Vandet ved Hjælp af en Jærnvægt, der er anbragt i Stagens ene Ende, og en Flyder af Kork et Stykke ovenover denne." [KONOW p.302] "Ved Bjærgemærset er der altid en Elev paa Vagt, og lyder Baadsmandspiben efterfulgt af Raabet: 'Mand over Bord! Bjærgemærs!' lader han øjeblikkelig Redningskransen falde, Vagtens Redningsrulle, det vil sige ti Drenge og en Understyrmand, falder paa læ Redningsbaad, de øvrige springer til deres Sejlrullepladser, for nu skal der manøvreres..." [DAN2 p.24] Kilder |