| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bjørn | |
| (-en, -e): 1. Krumbøjet tømmer anv. til samling af stævn og køl. [ENK, K113 p.491, VerV2] "Bjørn, en Træklods mellem Fokkestagets tvende Parter eller i dets Øie paa Bougsprydet, paa hvilken Klyverbommens inderste Ende hviler. Bruges nu sjelden eller aldrig." "Et Egestykke, der befæstes paa Beddingens Agterkant, saaledes, at det kan borttages, naar Spillet behøves at tages ud af sin Plads." [PS1867 p.9] "Bjørne i et Speil. I de Skibe og Fartøier, som have runde Speile, ere Bjørnene tvende af Speilets Hovedtræer, deres Underender ere boltede til Agterstevnen, og Overenderne gaae op til Hakkebrættet." [FUN] 2. Åbning i gillingen, hvorigennem rorstammen fører. Bjørnen sikres så vandtæt som muligt ved en sejldugsindfatning. Dss. rorkisten. 3. Tømmer på bradspil. To firkantede, lodretstående bjælker. [HAR, SCHN] Lodrette støtter, der i et nikkespil bærer lejerne for den roterende vandrette spilaksel. [ANS p.95] 4. Stor sten som benyttes som skuresten ved rengøring af trædæk. Se også bønnebog. [FUN] Heraf også verbet »at bjørne«: 5. Navn for stjernebilledet Store Bjørn, Ursa Major, evt. Lille Bjørn, Ursa Minor. [ODSS2 p.116] 6. Hullet i mærset, hvorfra der fra vantet er adgang til mærset gennem et hul i dettes platform, som alternativ til at entre mærset - udvendigt - via pyttingsvantet. [Saint, VEJ, SCHN] [CLF p.04.02] Kilder |
|