| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bodmeri | |
| (-et, -er): Lånemetode kendt fra 4. årh. f.Kr. [HAR] Opr. en søforsikring, fenus nauticum el. pecunia traiecticia, hvor præmien el. renten blev betalt, når bestemmelsesstedet for rejsen var nået. En rente på 30% kendes fra rejse Athen til Pontus (Tyrkiet N-kyst i Sortehavet), men også [KOF] anfører ca. 1780 30%. Bodmerirenten i Romerriget kontrolleredes senere, og en standard på 12,5 % blev sat i Justinius' tid (527-565). I nyere tid anv. begrebet bodmeri om lån, der ydes mod pant i skib og ladning og tilbagebetales efter gennemført rejse. Forliser skibet kan gælden ikke inddrives. Gennem deltagelsen i risikoen bliver bodmerirenten derfor høj. Bodmeri anv. i Dk til op i 18. årh. I den sidste tid gerne forbundet med personlig hæftelse. Bodmeri på ladningen kaldes for respondentia: respondentia (bond). En sådan låntagelse ben. uegentlig bodmeri. Det egentlige bodmeri finder sted, når et skib på grund af nød bliver nødt til at skaffe yderligere kapital for at genemføre rejsen. Egentlig bodmeri blev derfor oftest indgået af skipperen på stedet, hvor pengene var nødvendige. Bodmeristen deltager i groshavaribidragene med værdien af det reddede i forhold til lånet. Udtages der flere bodmerilån, indløses det sidst optagne først. "Bodmerie. Naar enten en Skibseier, Skibsfører eller Søefarende til Skibets Equipering eller Negotie laane Penge paa Vilkaar at give visse pro Cento dersom Reisen gaaer heldigt; men derimod naar Skibet formedelst Storm eller andre Ulykkestilfælde skulde forulykkes, da Udlaaneren tabe sine Penge, kaldes det at tage paa Bodmerie. Den skrivtlige Kontrakt kaldes Bodmeriebrev." [SCHN] »Tage penge på bodmeri« = sætte sit skib i pant for lån. "Laane Penge paa Kiølen af Skibet." E. Germ./Hol. bodem = forb. med køl og bund. E. Eng. [D/E, DMO, EB, EL, HAN, HORD, KALK: Chr.V: 4-5-1 + FrII Kap.68, KLAR p.123, OCD, ODS, Röding, OSS] Kilder |
|