Stikord | Beskrivelse |
---|---|
bolt | |
(-en,-e): 1. Sejldugsbane, der påsyes sejlet for at give ekstra styrke særligt ved hvor der er risiko for skamfiling, ved lig og rebknyttelser. Balancebolt: Bolt der går diagonalt på sejlet. [DST, KUSK] bolt i sejl. [HAR] bolt eller dobbelt sejldug til styrke i sejlet. [HAR] Buglap: forstærkning helt el. delvis tværs over sejlets nederste del. [K112] "Bulter i Sejlene." [Röding] Gårdingforstærkninger. Masteforstærkning. Vertikale bånd på sejlets vertikale midte påsat for at forebygge gnidnindsslitage. Råbolt, bolt langs råliget: [HAR] Rebbolt, bolt langs rebhullerne: [HAR] Sideligsforstærkning = sidebolt, hvor sejlet er ombøjet, så det ligger dobbelt. skødbolt: [Saint] Ligrebet rundt sejlets kant kaldes [DST, FILE, HAR, K054, K-112, ODS, Saint, SMY, TuxSOS] 2. Bolt i blok. [KUSK p.60, TuxSOS] 3. Metalcylinder, jernstok evt. med gevind og hoved el. krog til sammenholdning af to materialer. "Den almindelige Form af Bolte er Klinkebolte, som i den ene Ende ere forsynede med et i Reglen lille Hoved og iøvrigt er af cylindrisk Form. Bolten drives gjennem et i Forveien udboret Hul og klinkes ved sin enen Ende til en Ring eller Plade, der er smøget over den. Kan man ikke komme til at klinke Boltene, benyttes Stuvbolte, som ere af samme Form som Klinkbolte, men som ikke gaae heelt igjennem Træet, og som kun tilveiebringe Sammenholdet paa Grund af Frictionen mellem Hullets Vægge og Bolten. Ogsaa benyttes da Spidshakkebolte, som ere tilspidsede for Enden og forsynede med Fremspring, Modhager, som gjøre det vanskeligere for Bolten at trække sig ud. Naar Træstykkerne jævnligt skal kunne adskilles, benyttes Skruebolte, som have et større Hoved paa den ene Ende og et Snit paa den anden. Til disse hører en Møttrik og en Plade til dennes Anskruning. Eller ogsaa haves Splitbolte med et aflangt Hul og dertil hørende Split. Fjerbolte anvendes ved Foreninger, hvor et Træ skal befæstes til Enden af et andet, hvorved man med en almindelig Bolt vilde være udsat for at kløve dette sidste. Fjerbolten er derfor udsmedet fladt for Enden og her forsynet med Huller; den lægges til Siden af Træet, til hvilket den samles ved Spiger igjennem Hullerne. For den anden Ende har den Skruesnit og Møttrik." [LUS p.46] Navne på forskellige bolte akselbolt, bolt der drejer om egen akse. [HAR] bolt, der går fra midten af den ene vange til den anden på en rappert. [Röding] bolt med gevind. bolt med modhager. bolt uden hoved. brystbolt for rappert. [Röding] drivbolt. bolt til at drive en anden ud med. [SMY] drivbolt. [Röding] firkantsbolt. [Röding] fladhovedet bolt: hagebolt. [Röding] hagebolt. [HAR] hakkebolt. ??? jagebolt. [HAR] klapbolt. [Röding] klinkebolt. [HAR, Röding] pumpebolt. [Röding] puttingbolt. [Röding] ringbolt. bolt i hvis ene ende en ring er dannet ved at flade jernet ud og stikke hul i midten. [HAR] Ringbolt brugt i klædning på dæksplanker kaldes også for rundhovedbolt. [HAR] røstbolt. [HAR] sværbolt. splitbolt, Slutningsbolt. [HAR, Röding] splitbolt for rappert. [Röding] sværbolt. [HAR] træbolt. [TRÆSK-K125 p.9, DST] øjebolt. [DST, HAR] øjebolt med splitter i enden. [Röding] øjebolt med tyk firkant under øjet. [HAR] øjebolt til at krumme planker med. [HAR] øjehakkebolt. [HAR] [D/Et, DST, FUN, HAR, KOF, NEM, ODS, TUS] 4. Reb, der anvendes som støtte for et beskadiget vant etc. »borg el. bolt.« Se brog 2. [FUN, ODS] Kilder |