| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bom | |
| (-men, -me): 1. Ladebom, lossebom: spir el. støtte af træ el. metal, der er fastsiddende i underenden i en svirvel, svanehals Under transport af tunge byrder er gerder gerne forstærket med preventerwirer, Lossebom: "Paa Stormasten anbringes 1 Bom beregnet til at løfte en Vægt af 5 Tons i dobbelt Part. Bommen skal være af Pitch Pine eller Staal. Beslag, Hangere etc. beregnes til ovennævnte Vægt... Bommen faar de fornødne Gerder med Staalskinkler og Manilaløber." [ISBJØRN 1923, ID:7375 p. 51f] [SOT p.38] Moderne bomme kan have gerder og hanger sat permanent til spil, så al justering af bommens stilling styres fra pulten, hvor også losseløberen bevæges. Bomfoden og dens grej sidder ofte på en plade fastgjort til post el. mast. Forsyning til nybygning "Bomme af Mannesmann stålrør og i øvrigt som på bygning nr. 692. Længder som angivet på kontrakttegninger. Svanehalse, nok- og hangerbeslag godkendes af rederiet. Nipler for tryksmøring af svanehalse. Arbejdsbelastning indhugges i bommens nederste ende. 10 stk. 5 tons lossebomme og 2 stk. 25 tons sværgodsbomme ved luge nr. 2 og 4 på henholdsvis fokke- og stormast. Wireleder med ruller på ca. ½ længde af bommen for at bære løberen og hindre denne i at slå mod bommens underkant." (1954) [10542 p.56] "De 20 bomme skulle lægges ned, måske skulle sværvægtsbommene også rigges af og surres. Hangerwirer, preventere og gerder skulle kvejles op." [SØF47/2004 p.11 sp.3] E. hol. dierryk = tidl. galge, skal opr. være navnet på en bekendt bøddel. Boom fra hol. baum = træ [K55] [ABC, ABC95, DAH, EST, MARE1, ODS, OSS, SAL, SD, SKT81 p.259] Bomme i træskibsbygning "Bom. Kloen er tildannet af 2 Stykker Egetræ, der lægges paa Siderne af Bommen og samles til den med Ringe og Bolte. I Nokken er et Skivgat, og udenfor dette et Bryst til Springskjøde." [LUS p.88] bommen er toppet (vb). [SKTO76] fire en bom af (vb). hale bommen ind (vb). [MOS1-334] løfte en bom (vb). transportabel bom. [ABC95] ladebom. [Röding] 2. Vandret el. næsten vandret rundholt anv. til at udspile og befæstige underdelen af langskibssejl som gaffel- og bermudasejl. brigsejlsbom. [Röding] Driverbom: Fokkebom: Fokkelæsejlsbom: bom, der najedes til fokkelæsejlets underlig og med en tap el. krog i inderenden, der sættes fast udenbords på enøjebolt og holdes på plads med en agterhaler. [SCHN] Gaffelbom: Jagerbom: Anv. fra ca. 1800 som en yderligere forlængelse af bovsprydet. Klyverbom: I lystbåde også en løs bom, der sættes i en vinkel med diametralplanet for at holde genua el. spiler udspændt. Under den kan der føres - på ældre skibe - et sejl, Læsejlsbom. Læsejlsbommene sættes ud fra rånokken, gennem dobbeltrings bombeslag, Mesanbom: Denne bom går agterud fra mesanmasten. Den har en tap, der sidder fast i en svanehals. Eller den har en gaffel i inderenden, der griber om masten. I yderenden er der en skive til springskødet (se bommesanskøde) og alleryderst en bøjle til driverspiret (driverbommen), der skydes ud langs mesansbommen gennem mesanbommens nokbøjle, og når sejlet er strukket, surres dens inderende til bommen. Yderst er der en blok til driverskødet. Over mesanbommen sættes mesanen, Indtil sidst i 1700-tallet var driver i handelsskibe et råsejl på mesanunderråen, derefter et gaffelsejl på mesanmasten, mens RN anv. driver for et stort godtvejrsgaffelsejl hele tiden med en bomforlænger skudt agterud på mesanbommen. Da det største, og i det 19. årh. alm. mesangaffelsejl blev permanent, blev driveren ikke mere anvendt. [CHS4 p.127] Peterbom: Bom til udspænding af fokken. I moderne både udviklet også til rullesejl. Peterbommen har form af en kort vertikal stolpe, der sidder fast i et dæksbeslag og på overenden slår eet skarpt knæk til en hor. længde på 1 til 3 m. Den styres af et skøde fastgjort på undersiden af bommen ca. en tredjedel fra agterenden. [BÅD1/1999 p.57] Spilerbom (efter forskl. forsejl): [DST] Storsejlsbom: Bommen kan have en fure el. sprække på oversiden, hvori sejlet løber. På undersiden af bommen i fritidsfartøjer kan være fastgjort en bomnedhaler. Udrækkerbom, der stikker agterud til fastgørelse af skøder og braser i visse skibstyper. Top one's boom = E. boom(s) [IMK] var også tidl. anv. om den plads i midten af skibet på vejrdækket, hvor både og reservespir og bomme blev stuvet. » [ENK, KOF, K077, ODS, OSS, SAL, TMO, TUR, TuxSOS, VerV2] 3. Spilbom. Vinde. Spær til indsættelse i gangspil, og hvorpå mandskabets kraft kan overføres til spillet, når de vandrer rundt om capstanen el. vipper op og ned ved bradspilet. »Klar ved capstanen!«. » [ODS, Röding, SCH, TuxSOS] 4. Fartøjsbom, jollebom el. slæberbom, der udsættes vandret og tværs på skibssiden og hvori skibets fartøjer fortøjer. Se også jollebom I [RN] benævnt lower boom, fordi det var den bom, som underlæsejlets fod blev spændt ud langs, der blev ben. som jollebom. [SEHA162] Bliver næsten udelukkende benyttet, når skibet er for ankers, men i 16-18. årh. også mens skibet var under sejl. Bommen holdes i position ved for- og agterhalere fra bomnokken til skibssiden for og agter for bommen. [BEL p.16, MOS1 p.322, SCH] 5. Svingbom, " Svængbom." Afstivningsbom til brung ved kølhaling. 6. Bom på garn el. til at spile garn ud med ved at blive udsat til hver side af et fiskefartøj. 7. Spærring over havneindløb, flodmunding, ved toldsteder etc. Stammer el. kraftigt tømmer sammenføjet med kæde har som flydespærring været anv. i N-Europa fra vikingetiden og tidl. middelalder (1120), men kendes allerede fra 700 i Middelhavet, Konstantinopel. Se også under bomforsvar. [KOF, NMA, Röding] 8. Hol. fiskefartøj med brede ens stævne beregnet til at lande på kysten, 25-100 ts, 2-10 mand. Kilder |
|