| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bovenblinde | |
| (-n, -r): Hørende til den rå eller det sejl, der sættes på bovsprydet på en af to måder. Den ældste metode, der blev brugt fra beg. af 1600-tallet, men ikke almindeligt efter 1715-1720, bestod i en kort mast rejst på yderspidsen af bovsprydet og på en rå, bovenblinderåen, på denne mast blev bovenblindesejlet sat. Det var vanskeligt at komme til, og der er nogen tvivl om, hvor meget dette sejl egentligt blev brugt. Den anden metode, der kom i brug fra ca. 1720, anvender for bovenblinden en ekstra rå under bovsprydets forlængelse, på enten klyverbom eller jagerbom, og længere forefter end blinderåen under selve bovsprydet. Bovenblinderåen kunne skydes ud langs klyverbommen. Braserne blev gerne ført op under den faste fokkemasts top, i stedet for langs stagene. Bovenblindesejlet blev skødet hen til blinderåens nokke. Fra omkring 1795 begyndte anvendelsen af pyntenetstok under bovsprydet, men denne nyskabelse, der gav god støtte nedad for bovsprydet, gav problemer for blindesejlene, og efter nogle år med en forskellige vinklinger på stagene for at undgå at forhindre blindesejlenes funktion gik brugen af blindesejl efterhånden ud, og stagene kunne sættes på den for sprydet mest fordelagtige måde. Bovsprydet med forlængelse kunne således have to ræer med to sejl, men denne rigning gik af brug mellem 1800 og 1850. De to metoder har samme benævnelser for rigningsdelene. [7003 nr.14, BTS p.91, DSF, SEHA] bovenblindeagterhaler: bovenblindebraser: bovenblindegivtov: bovenblinderå: bovenblindesejl: bovenblindestang, kun ved den ældste metode: bovenblindetoplent: |
|