| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bovspryd | |
| (-det, -) = bugspryd, bovspred, bovspret, bovsprid, Bougspryt, Bovspryt: Skråtstillet, kraftigt rundholt, der stikker forud fra stævnen mellem judasørerne, og hvortil stag fra formasten er fastgjort sammen med underste fatsgøringsdel af forsejlene (indefra) stagfok og forestængestagsejl. På bovsprydets nok sidder æselhovedet, gennem hvis øverste bøjle klyverbommen er ført ud. På denne sidder klyver og jager - nogle rigtyper anv. både inderklyver og yderklyver og har en yderligere bom, jagerbommen, udover klyverbommen. Hvor fokkestaget står fast, er en klampe, kraven, der forhindrer staget i at glide indefter. Længere ude på bovsprydet er på større skibe på hver side en skildpadde, hvortil forestængestagene er ført. Bovsprydet fastgøres indad mellem kniberne, der er to lodrette bjælker tværs ud for hinanden og fastgjort til dæksbjælkerne på to dæk, og nedad - ca. en tredjedel fra inderenden - med vuvlingen eller vulingen, der er en tovværkssejsing rundt om sprydet og ned om skægget, stævntræet indenbords, og fastgjort udenbords med vaterstag, der består af kæder, der nederst er fatgjort i forstævnen. På tredækkede linjeskibe ligger bovsprydets rodende på mellemste batteridæk, på todækkede skibe på underste batteridæk og på fregatter på batteridækket. Til siderne støttes bovsprydet med barduner. Bovsprydet forlænges med klyverbom og/el. jagerbom, der stikkes ud gennem æselhovedet på bovsprydet el. klyverbommen. Stængerne fastgøres nedefter med kæder, der viser til underenden af pyntenetstokken. "Bardunstræbere gribe om Sprydet med en Klo og have i Nokken et Skivgat samt et Bryst til Godset. Pyntenet er befæstet til Sprydet ved en Fjederbøile med Hage i et Øie paa et Beslag om Sprydet. Nokken er som ved Bardunstræbere." [LUS p.88] [HAR] bovsprydets rejsning. [HAR] »Trimbart bovspryd til genakkeren« - om genakkerbom, der med teleskopudtræk monteret på siden af stævnen i dækshøjde og skydes forud som et bovspryd, når i brug. Bovsprydet stikker for lodret op: E. fr. beaupré, germ. bochspret. [BÅD9/1998, DAH p.55 + 58 + 63, FMK p.86, KUSK p.111, ODS, Röding, SAL, TuxSOS, TUR, VerV2] Fra [SCHN]-artiklen citeres: "Bougsprydet reiser i Almindelighed fra 25 til 32 Grader. Paa svære Skibe er det sammensat af flere Stykker. Bougsprydet hviler med sin Rodende imellem tvende lodret staaende Tømmere, der staae med Foden paa Kjølsvinet, og kaldes Knibere... Paa Tredækkere ligger Bougsprydet med sin Rodende paa mellemste Batteriedæk; paa en Todækker paa underste ditto, og paa en Fregat paa Batteriedækket. Ude paa Bougsprydet lige indenfor Fokkestagstrops Plads, er en Klampe paa Bougsprydet, for at Stagstroppen ei skal glide ind efter; denne Klampe kaldes Kraven paa Bougsprydet." Bovsprydet er behandlet yderligere her [Rosen p.1] Vulingen er behandlet yderligere her [Gynt p.5] Kilder |
|