| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bramstang | |
| (-stangen, -stænger): Forlængelse af masten opefter oven på den faste stang. Bramstangen sættes op gennem stængeæselhovedet med bramjollen og hviler med sin rodende, slutholtet, på tømmerværk på stænge- el. langsalingen. Gennem rodenden er et skivgat til bramjollen. Toppen har en afsats, hvorpå bramgodset hviler. Er bram- og bovenbramstangen i et stykke har stangen to afsætninger og øverste del og tilhørende rigdele benævnes bovenbram-. På skibe ældre end ca. 1850 kunne bovenbramstangen være en separat stang. Øverst på bramstangen kan være en bøjle til skyskraberstangen. Hvis bramstangen og bovenbramstangen er i et stykke træ: [HAR] [DAH p.55+58+71, HAR, KUSK p.123, SAL, SCHN, WOL] "Af Bramstænger medgives i Reglen en kort og en lang til hver Mast. Den nederste Deel er ottekantet og har et Paalæg paa Forkanten, i hvilket en Tandrække spigres, som passer til Palen paa Stængesalingen. Slutholtet bestaaer af 2 uligearmede Vægtstænger, som passe i Udskæringer paa Stangens Sider. I Rodenden er en Skive til Bramjolle. De lange Bramstænger have 2 Hummere med Bryst til Bram- og til Bovenbramgodset, og i hver Hummer en Skive til Faldene. De korte Bramstænger have kun een Hummer til Bramgodset. Over det øverste Bryst er Toppen rund og har en fiirkantet Tap til Knappen. Denne er af Eg og har Skiver til Signal- og Vimpelflad." [LUS p.87f] "Bramstang. Staaer med sit Slutholt paa Stængesalingen op igjennem det runde Hul i Stængeæselhoved. Brmstangen har et Skivgat i Rodenden til Bramjollen, og derover et Slutgat til at indsætte Slutholtet i. Nær Toppen er gjort en Afsætning til at lægge Bramgodset paa. Ligeunder Afsætningen er et Skivgat i Stangen til Bramdreiereeb. Undertiden er Bram og Boven Bramstangen af eet Stykke Træe, da er der to Afsætninger: Den Underste til Bram og den øverste til Boven Bramgodset. Under hver Afsætning er da ogsaa et Skivgat til Bram og Boven Bram Dreiereeb, Paa Toppen af Bramstangen er en Bøile til Skyskraberstangen at fare igjennem." [SCHN] Om bramstangen omkring 1900: "Til Bramstængerne hører et Slutholt, der hviler paa Stængelangsalingen; Bramstængerne hvile paa Vægtstængerne, een paa hver Side. Disse er uligearmede Vægtstænger af Jern; den korte Arm har en Taa, der kan gribe ind i et Hul paa Siden af Bramstangens Rodende; den lange Arm har et Øje med paanajet Strop, hvori der kan hugges en Talje, hvis anden Blok staar i Mærset. Vægtstængerne dreje om 2 Tapper, der hvile i Lejer i Tværsalingerne. Vægtstængerne vise tværs ud fra Stangen. De benyttes til Hjælp ved at løfte Stangen det sidste Stykke, naar den skal sættes om Hov. Naar Stangen er om Hov, ere Vægtstængerne surrede i horisontal Stilling og bære Stangen: Slutholtet tjener da som Reserve." [Barden1 p.84] Kilder |
|