Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
brander
(-en, -e): Udslidt fartøj, der lastet med brand- og eksplosionslette ting blev antændt og sendt ned mod fjendens skibe i håb om, at branderen skulle sætte fjendens styrker i brand.
Brandere med tidsindstilet lunte blev først anv. af Holland under Den spanske Armadas togt mod England i 1586 og gik efter fredsslutningen i Ryswick i 1697 af brug, selv om typen blev anbefalet af Howe i ca. 1780, men uden afgørende betydning, da kamptaktikken i mellemtiden var ændret og ikke indbød til brug af brandere.
[KOF] anfører i 1780: » finder sjældent anledning til Brugen af Brandere.«

Brandere anvendes på to måder. Enten mod skibe til ankers el. i havn, hvor brandere med vinden føres ned mod skibe uden manøvremulighed, hvor de kan antænde fjendtlige skibe eller i det mindste skabe forvirring el. panik.
Eller de anvendes i taktikken til søs, hvor de i formationer indtog plads på linjesiden væk fra kampen for at blive kommanderet frem, såfremt det så ud til at brandere var et gunstigt kampvåben, fx hvis et fjendligt skibs manøvredygtighed blev skadet, så en langsomtsejlende brander havde chance for at komme tæt på.

Brandere blev enten sejlet el. bugseret på plads, og småfartøjer fra begge sider forsøgte ofte at afværge angrebet ved at skubbe brandere væk, gå om bord på dem og manøvrere dem væk etc.
Besætninger på brandere var ofte bedre aflønnet el. fik udbetalt præmie for succes, da jobbet var yderst farligt.
Skibene var almindeligvis mindre type fartøjer med få modifikationer, men ofte var kanonportene hængslet forneden, således at de »faldt« åbne, når ilden om bord havde overbrændt holdestropperne på portene. Endvidere var ræerne gerne ekstra lange for bedre at kunne række ind og hænge fast i fjendens skib og derved overføre ilden til dette.
fireship.
[HAR]
[FUN, KOF, SØK p.60 + 68, TuxSOS, 8029NavalWarfare p.72]
[Röding] har meget indgående forklaring på brandere.
En detaljeret beskrivelse af en branders indretning for samtidig og hurtig antændelse findes i [JORD] siderne 64 og 65.
[JORD p.64f]  Kilder