| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| brase | |
| (vb): Dreje ræer i det vandrette plan vha. braser. [OSS] har særlige definitioner. E. lat. brachium = arm. [DAH p.60 + 65, EL, FMK p.109, FUN, POS p.123, Röding, SAL, SEJ, SøensF.] toppe og brase ræerne. [HAR] brase af: 1. Brase ræerne så vinden går ud af dem, og de lever, mens farten går af skibet. Dss. brase ind. 2. Indstille ræerne, så sejlene igen trækker efter at de har været braset bak. [KOF, SAL] 3. [Röding] brase af for. Under stagvending med sejlskib kommandoen til at forsejlene skiftes (skødes) over til modsat side, når stævnen er kommet gennem vindretningen. [KOF, OSS] brase af, når vinden rummer. [HAR- der er rettet i bogen fra brase op] brase an. [Röding] brase an. [Benzon] brase bak. Dss. bakke. Stille sejlene således, at vinden virker på deres forside og derved stopper skibets fart. Kun nogle af sejlene blev stillet bak. [Benzon] "Braste bak, og satte nationalflag, varskoede alle mand på dæk. Satte jollen i vandet og roede om bord i undervandsbåden med skibspapirerne, som blev undersøgt..." [ID3483 p.87] brase bak. [HAR] brase bi. [Röding] brase bidevind. [Benzon] brase efter vinden. [HAR] brase firkant. Stille ræerne tværskibs med braserne. Dss. at brede ræerne. [HAR] brase forkert. [HAR] brase forkert for, så skibet løber i vinden. [HAR] brase fuldt = brase hårdt an. Stille ræerne, så vinden fylder sejlene bedst muligt. brase i kryds og pik: se kryds 3.3. brase ind. Dss. skærpe. Stille ræerne så meget langskibs, som de kan ved at slække på luv og hale på læ braser. brase i vinden. [Röding] brase levende. Brase ræerne så meget mod vinden, at sejlene begynder at blafre, og vinden ikke trækker fuldt på dem. [SCHN] [HAR] brase om. Brase ræerne fra at være stillet med vind ind på den ene side, så vinden kommer ind på den anden. [HAR] brase op. Brase enkelte sejl bak og andre til at trække, så skibets position forbliver den samme. [Benzon] "Er at brase enkelte af Seilene bakke, saaledes at Skibet ligger saa ubevægeligt som muligt. I saa Tilfælde har man almindeligen kuns Mersseilene til, saa brases Store Mersseil bak, hvilket omtrent vil balancere Forre Mersseilet og Krydsseilet der er fulde. Man braser op enten naar man venter paa en Seiler, eller naar man ved nattetider troer sig næe Land og frygter for at løbe paa Grund." [SCHN] brase op i en rå. [HAR] brase op, når vinden rummer. [HAR] brase sejlene på rand eller i vinden. Lade sejlene have slække skøder, så de står og slår i vinden uden at trække. Det forekommer, når vindretningen er parallel eller næsten parallel med sejldugsretningen. [Röding] brase skarpt eller skærpe, er at brase ræerne så nær langskibs som muligt. [SCHN] [Saint] har yderligere: "brase om i en uglefangning." [DMO, EL, FOLK, HAR, KOF, NEM, ODS, ODSS2, OSS, Röding, Saint, SAL, SCHN, SøensF., SØK p.126, TuxSOS, WOL] brase op: 4. Stille ræerne mere tværskibs ved at hale i de luv braser. [HAR, Saint, SCHN] 5. Indstille nogle rær og sejl til at trække og andre til at stå bak, så skibet ikke får fart. » Lade et skib brase op«. [Röding] Manøvren blev alm. kun udført med mærssejlene sat, hvor store mærssejl brases bak, mens fokkemærssejl og krydssejl trækker. [SCHN] Ligge opbrast = ligge stoppet med agterræerne skærpede og forræerne brast til modsat side. [MOL] anf. også = at ligge bi, men ved hjælp af samme manøvre. [KOF, MOL, SAL, SCHN, SKisøen p.92, TUS p.292, WOL] brase rundt. Dss. brase modsat. [NEM, SCH] brase og toppe. Dss. toppe. Se toppe 2.2 i [ODS]. [ODS2, TuxSOS] brase skarpt = brase bi-de-vind: Brase ræerne mest muligt langskibs, der for sejlskibe, c.1817, var ca. 2,5 til 3,5 streger. [SCHN]. [Röding] Kilder |
|