Stikord | Beskrivelse |
---|---|
bredde | |
(-n, -r) (brede): 1. Det ene af de to geografiske koordinater, hvor længden er den anden og sammen giver en position på jordoverfladen. Måles i grader, minutter og sekunder = breddegrader, breddeminutter, breddesekunder, som afstanden fra ækvator mod polerne. Dss. meridianbuen fra ækvator til breddeparallellen gennem stedet. B. kan være nordlig el. sydlig 0-90 grader. [Röding] Lidt i ordvalg afvigende definitioner findes under geocentrisk m.flg. Den geocentriske bredde er lig vinklen mellem ækvatorialplanet og en linje fra observatøren til skæringspunktet mellem rotationsaksen og ækvatorialplanet, klodens centrum. Den geodætiske bredde er lig vinklen mellen det geodætiske ækvatorialplan og retningen af den geodætiske vertikal på stedet. den geodætiske bredde kan også udtrykkes som vinklen mellem normalen til omdrejningsellipsoiden på observationsstedet og det geodætiske ækvatorialplan. Den geografiske bredde bestemmes ved overfladeobservationer som værende lig komplementet til den synlige pols vinkelhøjde. Forskellen mellem geocentrisk og geodætisk bredde er den lokale afvigelse mellem normalen til kugleformen og den lokale normal. Den bredde, som bestemmes i navigationen til søs kaldes også for astronomisk bredde, og den kan sættes lig med den geografiske bredde. Yderligere om bredde og længde historisk under breddeinformation og førstemeridianen. Astronomisk bredde på himmelkuglen angives i grader som afstanden fra Ekliptika til positionen målt langs rektascensionscirklen gennem positionen. bredde nord(lig): Bredde nord for ækvator. bredde syd(lig): Bredde syd for ækvator. sejle på bredde: Dvs. sejle øst-vest ved at navigere på samme breddeparallel. affarende bredde: Bredden fra hvilken sejladsen påbegyndes. forandrede bredde: Dss. breddeforandringen. gisset bredde: Anslået bredde, beregnet bredde - modsat observeret bredde. komplementarbredde: = 90° - bredden. middelbredde: Middeltallet mellem største og mindste længde. platte bredde: Plat anvendes sammen med kort, der ikke er efter Mercatorprojektionen og derfor ikke tager hensyn til den voksende bredde. Gammeldags. observeret bredde: Bredden bestemt ved observationer - modsat gisset bredde. påkommende bredde: Bredden på hvilken sejladsen slutter. voksende bredde: Det forhold ved Mercators projektion, at breddegradernes mål på et kort vokser med afstanden fra ækvator mod polerne. Breddeminuttet vokser med »1 : cosinus til bredden«, hvilket er det samme forhold, hvormed længdeminuttet aftager mod polerne. Også udtrykket: [Saint] 2. Bredde som mål på genstande målt i længdeenheder. Vandret tværmål på noget. Hoveddimension målebrevsmål: bredde i konstruktionsvandlinien og middelspantplanet mellem spanternes ydersider. Der er andre dimensionsudregninger - se hoveddimension. Bredden i ridset = Største bredde midtskibs til spanterne. Største bredde på spant. Gldgs.: [Saint] Bredde over skærgangen: [HAR] Bredde over stødholter: [HAR] [ABC, DMO, EL, EST, GLOS, HAR, KEN62, KOF, MÅL, NAV1 p.3 + 5 + 9 + 125, NAV2 p.77, NEM, NT p.58, ODS, Saint, SAL, SKT81 p.80, STYR p.29, TON, TUR, TuxSOS] bredde på skibet. [HAR] Kendingsbredde. [NEM] 3. Bredde på tømmer, materialedimension. [H&S 47 p.100, H&S 54 p.71, K113 p.95 sp.2] 4. (Adj): Bredbaget. (Adj): Bredbovet. (Adj): Bredbuget. [DOS] Kilder |