| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| brig | |
| (-gen, -ger) (brik): 1. Tomastet skib med fokkemast og stormast, fuldrigget sejlskib på 140-340 BRT med et gaffelsejl, brigsejlet, på stormasten, hvis underrå ikke altid havde råsejl [HAR] En brigs sejl er: På forstagene forfra jager, klyver, fore stængestagsejl. På fokkemasten råsejl fra dækket: fok, fore undermærsesejl, fore overmærsesejl, fore bramsejl, fore røjl. Typen kan have to bramsejl. Sejlene mellem fokkemast og stormast på stag er: Store stængestagsejl, store bramstagsejl, store røjlstagsejl eller store stængestagsejl, store knækstagsejl og store bramstagsejl. Råsejlene på stormasten er storsejl, store undermærsesejl, store overmærsesejl, store bramsejl, store røjl. Typen kan have to bramsejl. Bomsejlet på stormasten hedder brigsejl. [HIS1 p.3414, KONOW p.16] Skibstyperne brig, snau, brigantine, hermafroditbrig, skonnertbrig har gennem tid og sted afvigende definitioner. Forsigtighed med bestemmelse tilrådes, såfremt rigningstegning ikke kan konsulteres. Visse hovedtræk kan bestemmes. Således har en brig: 1) to master: en fokkemast og en højere stormast. 2) fokkemsten er rigget med råsejl. 3) stormasten har altid et bomsejl, brigsejlet. 4) under storråen har en brig sommetider et råsejl. 5) hermafroditbrig er lig med skonnertbrig og af og til lig med brigantine - set over perioden fra 1700 til 1920. 6) skonnertbriggen har ingen råsejl på stormasten. 7) snauen fører bomsejlet på en lille spinkel mast lige agten for stormasten, og sejlet er noget mindre end en brigs gaffelstorsejl. 8) brigsejlet er stort på brigantinen og hermafroditbriggen, mens briggens er lille, da den faste mast er kortere end hermmafroditbriggen, hvor stormærssejlene og storbramsejlene sidder højt. 9) brigantinen har ingen råsejl på stormasten og kaldes også for mærssejlsskonnert pga. fokkemastens sejlføring. En 1800-tals orlogsbrig førte sejlene: Forsejl: jager, klyver, forestængestagsejl. Fokkemasten: fok, fore mærsesejl, forebramsejl, bovenbramsejl. Stormasten: storsejl og brigsejl på bom, store mærssejl, store bramsejl, store bovenbramsejl. [MHT1/1983p23] Forskellen på en brig og en snau var, at snauen havde a) råsejl på stormastens underrå, og b) gaffelsejlet på en lille undermast ret agter for stormasten. Snauen kaldtes af og til for brig eller brigantine i litteraturen. [StilD] 2. Orlogsskib med et åbent batteridæk med 10-20 kanoner, senere også med to kanondæk. Anvendt i Royal Navy fra ca. 1770. E. fr. brigand = røver, sørøverskib. [DHS] ang. brig som fork. af brigantine. [CHS4, DAH p.71f, DHS, DSF p.155, DUD, ENK, FMK p.90 + 102 + 131, FUN, HAR, IMK, KUSK p.114f, LEXS, MOL, SCHN, SEHA, StilD, SøensF., TRÆ1 p.5, TuxSOS, USEJ p.77, 5945, 7866] Kilder |
|