| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bro | |
| (-en, -er): 1. Oprindeligt et åbent, løftet dæk, hvorfra skibet kommanderedes. Senere blev broen udstyret med læ og hus på. Hus på broen blev især bygget under verdenskrigene for at mandskabet kunne have en beskyttelse mod beskydning. Dss. kommandobro. Øverste bro: [SKT81 p.76, TuxSOS, USC, WOL] 2. Konstruktion af træ, metal el. sten, der fører over vand, således: bjælkebro: buebro: drejebro: flyvende bro. hængebro: hænge-færgebbro: klapbro: løftebro: pontonbro: skråstagsbro: skydebro: svingbro: vippebro: » [USC] Spor af oldtidsbroer bygget på nedrammede pæle el. hvilende på flydende underlag forekommer ret sent: Pons Aemilius fra 179 f.Kr. er nævnt af Livius. Pontonbroer blev anv. under militæroperationer, mens flodbroer blev konstrueret af træ på stensøjler, hvor materialets længde begrænsede spændet, således Trajans bor over Donau, 98-117 AD, der havde en længde på 1120 meter. Themsen blev brolagt af Romerne [OCD]. Fra Norge kendes - pga. vedligeholdelsesaftaler - elvbroer fra 1170. Slå bro over (vb): [Løgstør Grunde p13] E. ie. bhreu = bjælke, stok. Bro og brygge er af samme opr. fra fælles germ. Bro forekommer i stednavne som Bolbro, Stokbro etc. [NMA].< [KbhH1/1990 p.15 + 17 + 21 + 22] 3. Forbindelse mellem skib og land. Landgangsbro. [D/E] 4. Anlægsplads for fartøjer udbygget langs kysten. Se anlægsbro, skibsbro. [KOB, MOL, ODS] 5. Langstrakt grund, oftest på tværs af et farvand, også kaldet tærskel. [SØS17] Kilder |
|