Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
brænde
(vb): 1.
Fortære af ild, dvs. iltning ved en så høj temperatur, at den kan vedligeholde sin egen reaktion i det brændende materiale.
burn // be on fire.

2.
Brænde en skibsbund: Efter kølhaling at afrense skibsbunden for begroning ved med viske af brændende grene.
furze or brushwood at afbrænde de tørre dele af dyr og planter. Samtidig opvarmes bunden, så den resterende tjære kan fordeles glat igen, og en efterfølgende påsmøring af beg og tjære lettes, eller den under kalfatringen påsmurte beg og tjære bliver tyndflydende og lettere kan fordeles.
bream // »… the cure for a misjudgement was to furr and girdle the hull around the waterline« // breaming the floor of a ship // careene the ship.

brænde et skibs bund.
bream the floor of a ship.
[HAR]
ild og koste til at brænde bunden.
fuse and furze for breaming.
[HAR]
[FUN, HAR, KOF, MM 4/1992 p.439, ODS, OSS]

3.
Diverse udtryk:
brænde den af. "Det skete ret tit, at matroserne brændte den af fra arbejdet. Undertiden var næsten hele besætningen i land."
[SØF 41-42/2004 p.18 sp.6]
brænde den af, dvs. skulke fra sit arbejde, undlade at møde op ved arbejdstidens begyndelse.
"Da vi kom ned på fyrpladsen, sagde Simon, at trediemester havde skrevet i journalen, at jeg havde brændt den af om natten og stjålet båden og var roet i land."
play truant.
[Borg p.22]

brænde klart: burn brightly.
[EST]
"Russarö fyr brænder atter normalt."
[EfS nr.42 1950-10-19 *1674]

brænde planker. Dvs. at opvarme dem for at kunne bøje og forme dem til skibsbygningsformål.
bend // curve the planks.
[HAR, K113p10, ODS]
brænde sine skibe (idiom.): Talemåde om at udføre handlinger, der forhindrer tilbagetog el. annullering af igangsatte handlinger.
burn one's boat.
E: Stammer fra Plutarch, der i »Om Kvindernes Dyder« skriver, at Timarchos efter sin landing i Asien brændte sine skibe for at undgå, at soldaterne skulle flygte. Senere også bemærket af Fernando Cortes i Mexico i 16. årh.
[Bev.Ord-Arlaud II-131]  Kilder