Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
brænding
(-en, -er): Bæltet af havet nær kysten, hvor bølgerne på det lave vand begynder at brække og derfra ind til kysten.
breakers // surf.
A heavy ocean wave which breaks esp. in passing over reefs or shallows.
brænding i havstrøm: rippling the water.
brænding i strømrace.
rippling in the water.
[HAR]
brænding på grund.
breakers.
[HAR]
brænding på kyst: surge of the sea // surge.
[HAR]
E: germ. brannian = brænde, bruse, bevæge sig kraftigt.
[BEF p.23, DKS3/1989, HAR, KOF, KortA, OSD, RednV5/1994, Röding, TuxSOS]  Kilder