Stikord | Beskrivelse |
---|---|
bund | |
(-en, e): 1. Skibets nederste udvendige del fra kølen og ud til begge sider til kimmingen. Også mere generelt om alt neddykket skrog. [HAR] E. lat. fundus = bund. [FUN, Röding, TuxSOS] fartøj med flad bund. [Röding] flad i bunden. [HAR] skarp i bunden. [HAR] 2. bundbredde. [EfS 1962 nr.1 p.22] havbunden. [HAR] Bunden inddeles efter materialetype i: lerbund. mudderbund. sandbund. skallegrund. slikbund. stenbund. [FISØ p.14 + 28, KOF, OSD, SØV p.68, TUR, VerV2] blandet bund. Havbund af fx sand og ler. [DDL1-137] blød bund Blødt bundmateriale som mudder. [DDL1 p.137, FISØ p.14, KortA] gå til bunds. eufemisme for drukne eller synke. [ODS] har De bund?. [WOL] hård bund. Hårdt bundmateriale som fx kridt og sten. [DDL1 p.137, FISØ p.14, KortA] ingen bund. Udtryk brugt ved lodning. [WOL] lodde bunden. Udfinde dybden af vandet på stedet vha. lod. [ODSS2, OED] rive bunden op. tage bunden. Gå på grund. "Få minutter efter udsejling fra lejet tog færgen bunden midt i renden på grund af dønning." [SFS Opkl.Orient. 1/2007 p.12] trække ankeret klar af bunden. [OSD] Kilder |