Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
Burmeister & Wain
Skibsværftet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri blev grundlagt i 1843. Skibsværftet blev anlagt i 1852. Gik i betalingsstandsning 29/6 1995. Lukket i marts 1966.
[Vi bygger Skibe]

Burmeister & Wain blev oprettet på Christianshavn syd for Knippelsbro og var i 1870 i pladsnød. Skibsbyggeriet voksede, og pladsen i inderhavnen var det ikke muligt at forøge ved tilkøb, da hele området omkring Christianskirken på Christianshavn efterhånden var opkøbt.
Der opstod nu mulighed for at erhverve et areal, delvis vandareal, på Refshaleøen ved køb fra Københavns Havnevæsen, og i 1872 begyndte anlæggelsen af værftet.
"Allerede midt på sommeren 1873 blev kølen lagt til det første skib under stor opmærksomhed fra offentlighedens side. Det var nybygning nr. 84, der fik navnet CHRISTIAN IX, og den 12. april 1874 løb det af stabelen sammen med en anden nybygning CHRISTIANIA. Det var begge skibe, der var bestilt af DFDS...
Kongefamilien havde længe i forvejen meddelt ledelsen, at man gerne ville komme til Stede. Både kongen og dronningen, kronprinsen og kronprinsessen samt flere af kongehuset yngre medlemmer var til stede, og de beså ikke blot de to skibe, men underholdt sig meget længe med direktionen og de fleste af bestyrelsens medlemmer."
[JM]  Kilder