Stikord | Beskrivelse |
---|---|
bændsel | |
(-selet, -sler): 1. Tynd line anv. til sammenbinding af fx to tove el. belægge tovender el. splejsninger med, for at de ikke opgår sig el. for at holde parterne sammen. [Röding, Saint] har også 2. Med bændselline at befæstige rigningsdele eller andet på skibet. bændsel med krydstørn. dobbelt bændsel. endebændsel. [WOL] [Saint] hellebændsel. Sammenføjning af to varptrosser. Gldgs. udtryk. [DMO] hellingbændsel. [HAR] hjertebændsel. Det inderste bændsel, der på en nok fæstner et sejl til denne. [HAR, Saint, WOL] midterste bændsel. [HAR] nokbændsel. Det yderste bændsel, der på en rånok fæstner et sejl til denne. [WOL] Bøyten bændsel eller Binden bændsel [Saint] opsejsingsbændsel. [SAL] røringsbændsel. [HAR] svaberbændsel. Dss. opsejsingsbændsel. [SAL] tusindbensbændsel. [WOL] vantbændsel. Dss. dobbelt bændsel. [ABC, DAH p.33, DHS, DMO, EL, KUSK p.53, PSØM p.40, S&M, SøensF, TuxSOS, VerV2] Kilder |