Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
bændsel
(-selet, -sler): 1.
Tynd line anv. til sammenbinding af fx to tove el. belægge tovender el. splejsninger med, for at de ikke opgår sig el. for at holde parterne sammen.
seizing.
[Röding, Saint] har også lashing.

2.
Med bændselline at befæstige rigningsdele eller andet på skibet.
bændsel med krydstørn.
crossed seizing.
dobbelt bændsel.
double seizing.
endebændsel.
flat seizing.
[WOL]
end seizing. [HAR] =
round seizing.
[Saint]
hellebændsel. Sammenføjning af to varptrosser. Gldgs. udtryk.
[DMO]
hellingbændsel.
fraping.
[HAR]
hjertebændsel. Det inderste bændsel, der på en nok fæstner et sejl til denne.
throat-seizing.
[HAR, Saint, WOL]
midterste bændsel.
middle-seizing.
[HAR]
nokbændsel. Det yderste bændsel, der på en rånok fæstner et sejl til denne. head-earing.
[WOL]
Bøyten bændsel eller Binden bændsel earing.
[Saint]
opsejsingsbændsel. seizing.
[SAL]
røringsbændsel.
snaking and whipping of the puddening.
[HAR]
svaberbændsel. Dss. opsejsingsbændsel.
[SAL]
tusindbensbændsel. racking seizing.
[WOL]
vantbændsel. Dss. dobbelt bændsel. shroud seizing.
[ABC, DAH p.33, DHS, DMO, EL, KUSK p.53, PSØM p.40, S&M, SøensF, TuxSOS, VerV2]  Kilder