Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
bøje
(-n, -r): 1.
Søtønde, tønde, vager. Flydende, fast anbragt beholder anv. til afmærkning af sejlrute i farvand. Bøjer kan være af forsk. form, være udstyret med forsk. top og have forsk. farve, der muliggør identifikation af type og betydning for passageside.
buoy.
Bøjer inddeles i:
drueformet bøje: nun buoy // conical buoy.
fløjtetønde: whistle buoy.
klokketønde: bell buoy.
konisk bøje: conical buoy.
[HAR]
lysbøje: light buoy.
mærkebøje: marking buoy.
navigationsbøje af stor størrelse: Large Navigation Buoy // LANBY.
solcelledreven bøje.
[SØF34-35/2003 p.10]
spidsbøje: conical buoy // nun buoy.
[HAR]
"Spidse Bøje, Havnetønde." can buoy. [Röding]
spirtønde: spar buoy.
stumptønde: can buoy // cylindrical buoy.
tøndebøje: pillar buoy.
tøndebøje: cable buoy.
[HAR]
vager: topmark buoy.
varpebøje: warping buoy.
I elisabethansk England benyttedes bl.a. to typer bøjer: tøndeformede, der kaldtes for tuns og kegleformede, der kaldtes for can-buoys.

Udtryk med ordet bøje
at strømme en bøje. Dss. at lade den flyde for at konstatere dens tæthed.
stream a buoy.
[DMO, SCHN]
blind bøje: Siges om en bøje, der af strømmen er trukket under vandoverfladen.
[FUN]
bøjen vager: Siges om en korrekt flydende bøje.
[FUN]
udlægge en bøje: put down a buoy.

Bøje - sømærke - vager
Brugen af disse ord veksler gennem tid og med professionalisme. I [ODS] er både bøje og vager opslagsord, og definitionerne er gamle, delvis fra [FUN] og [Scheller] og gør ikke rede for anvendelsesforskelle. I den nyere Danske Ordbog er ordet bøje ikke et opslagsord. Den har vager med som et "sømærke, der består af en bøje med et mærke i toppen".
I den officielle publikation, Afmærkning af danske farvande (8. udgave), skrives side 12, at flydende farvandsafmærkning kaldes for sømærker og her anvendes heller ikke ordet bøje, og vager anvendes kun om dagafmærkning, altså sømærker uden lyskilde.
I samme publikation, 3. udg. fra 1982, står der om sømærker: "De til den flydende afmærkning anvendte sømærker er: Fyrskibe, lystønder, spidstønder, stumptønder, spirtønder og stager". Her er hverken vager eller bøje brugt!
I Kort 1 - Symboler og forkortelser i søkort har man ikke brugt bøje eller vager, men kun sømærke, tønde og stage.

2.
Flydende genstand, der afmærker et emne på fx havbunden. Beholder fastgjort til fx et udlagt anker for at afmærke dette.
buoy // anchor buoy.
»Mærkebøje« kaldes af den simple mand for »skomager«
[DMO]
»Surface buoyed moorings ... either 2 m diameter toroids or 5 m spar buoys«.
Kilde:Proudman Leaflet, 1995 arkiv.havbund.
E. gr. boeiai, lat. boia = stropper af okselæder el. halskæde. Germ. baukna = tegn, bavn.
[NP134, NAV1 p.29, SAL, TuxSOS]

3.
Redningsbælte.
[ODS]

4.
sætte i bøjen: Straffe ved at fastgøre den dømte med jernbøjler om ankler. »Hvis ikke han netop sad i bøjen for optøjer«.
fetters // bilboes.
[Drachmann]
Sidde i bøjen: imprisonmen in the bilboes.
Bilboes - bar of steel, on which slide steel shackles for confining the ankles of unruly men.
[DNW, H&S53 p.45, Søkrigsart.1752]

5. vende tilbage til bøjerne. Dvs. blive genoplagt igen i bøjer på et afsides og billigt sted. "Omkring påske topper reeferraterne normalt, og samtidig med at de begynder at falde, vender de ældre kølebåde, som kun sejler i højsæsonen, tilbage til bøjerne."
[SØF28-29/2004 p.6 sp.1]  Kilder