| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| bølge | |
| (-n, -r): 1. Overfladebølger i vand. Bølger er forstyrrelse af vandoverfladen, der er under kontinuerlig indflydelse af den vind, der skaber den. Bølger er forstyrrelser fra en ligevægtstilstand. [NauM] [Röding] Her om bevægelse af vandpartikler i havets øverste vandlag. Med tilstrækkelig havdybde er bølgebevægelsen oscillerende, og vandpartiklerne flytter sig rundt i en cirkelbane og føres ikke fremad med bølgerne - til forskel fra strømbevægelse. Denne påstand er ikke helt korrekt, idet der er en meget lille fremføring af en vandpartikel, idet den roterende bevægelse ikke er en fuldkommen cirkel, og vandpartiklerne i toppen bevæger sig en smule mere forefter, end partiklerne ved bølgebunden. Denne fremadskridende transport kaldes for: En vandpartikel følger på sin bane periferien af en roterende cirkel, hvis diameter er lig med afstanden mellem bølgedal og bølgetop. Alle bølger kan betragtes som progressive, idet energi flyttes gennem eller over emnet. [Wave] 2. Elektromagnetisk bølge. Forandringer af den elektriske og magnetiske feltstyrke, hvorved der sker en forplantning af elektromagnetisk energi gennem rum. [FOH p.41, NauM p.148, ODS, SKT70 p.402, SØM22 p.390, SØF 36/2003 p.14, TOP p.7] FORSKELLIGE BØLGETYPER OG UDTRYK MED BØLGER anløbning af bølgerne. [Röding] , bagslag - bølgers fra landet er tilbageslaget af en sø, der har ramt landet først og nu slår tilbage. [Röding] brydende bølge (1.) Brydende bølger ved en strand - en surfbølge - kaldes [WAVE p.29] bræksø. [Röding] centimeterbølge (2.) Radiobølgelængde anv. i forbindelse med radar. [NAV4 p.46] decimeterbølge (2.) Radiobølgelængde anv. i forbindelse med radar. [NAV4 p.46] direkte bølge (2.) En bølge, der ikke er reflekteret, men udbreder sig i en ret linje fra sit oprindelsespunkt mod observatøren. Udtrykket bruges også om bølger, der følger jordens krumning. [NavIII-4] divergerende bølge. Når et legeme bevæges med jævn hastighed gennem vand, opstår der en uendelig mængde bølger, der breder sig ringformigt ud i vandet. Den divergerende bølge er bølgetoppen, der forløber langs tangenten til den første og efterfølgende bølger. Med andre ord er det den bølge, man kan se brede sig ud til siderne fra et skib, der bevæger sig gennem vandet. [SØM22 p.390] dybvandsbølge. Bølge, der befinder sig på vanddybder større end bølgens dobbelte bølgelængde. elektronisk bølge. Dss. radiobølge. [NAV3 p.1] grundsø er en bølge, der har oprørt havbunden, så sand og mudder er hvirvlet op i vandet og har gjort det uklart. [Röding] gruppehastigheden (1.) er den hastighed med hvilken en gruppe bølger bevæger sig, hvilket er den halve bølgehastighed. [NauMny p.385] hundredeårsbølge (1.) En særlig stor bølge, kæmpebølge, som statistisk kan beregnes til at indtræffe én gang per 100 år. Begrebet bruges ike videnskabeligt. Det eng. udtryk »giant wave« er bedre. kapillarbølge er bølger i havoverfladen med bølgelængder under ca. 17 mm. Kraften, der holder disse bølger sammen, er overfladespændingen, og de dannes på spejlblankt hav ved små vindstyrker. kort bølge. [Röding] lang bølge. [Röding] oscillerende bølge. Bølger, hvor vandpartiklerne ikke flytter sig varigt i horisontal retning. [SKT81 p.432, SØM p.371] overfladebølge. Bølge, der bevæger sig på et emnes overflade. [WAVE] "Sejle tvertsover Bølgerne." [Röding] sejle tværs over bølgerne, sejle på tværs af bølgerne. [Röding] skråbølge. Bølgesystemet frembragt ved skibets forende og agterende under fremdrift, og som udbreder sig efter en linje skråt ud fra skibets ender. stampesø er en sø, som skibet banker ned i. [Röding] stor bølge. [Röding] stående bølge. En stående bølge er summen af to lige kraftige progressive bølger udbredt i modsatte retninger. [WAVE] trochoidal bølge (1.) Bølge, hvor en vandpartikel bevæger sig rundt langs periferien af en cirkel - en rullende bølge. [SØM22 p.374] translatorisk bølge. Bølge, hvor en vandpartikel flyttes horisontalt som fx en tidevandsbølge i et stræde. [SØM22 p.371] tværbølge. 1. Buede bølgetoplinjer mellem de to tangentiale bølgetoplinjer dannet efter et legemes bevægelse gennem vandet. [SØM22 p.390] 2. Bølger, der dannes ved forskib og agterskib, og hvis bølgekamme er vinkelret på bevægelsesretningen. [SKT-70 p.398] vindskabt bølge. »Den har - ligesom alle vindskabte bølger - startet sit liv som små krusninger på havoverfladen.« [WAVE p.10] pløje bølgen: Dss. sejle. [MOL, OED, citat 1658] Kilder |
|