| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| båd | |
| (-en, -e): Fartøj mindre end et skib ofte helt el. delvis uden dæk, men dog også benævnelse for skibe som ubåd, rutebåd, Oslobåd, fiskebåd, motorbåd, patruljebåd etc. Der er ikke ækvivalens mellem sprogene og mellem forskellige egne inden for samme sprogområde og ikke set gennem tid. Ordet - båd - betyder flere steder en særlig bådtype. Se nærmere definitionsdiskussion efterfølgende. Bådtyper er de ældst kendte fartøjer, og de tidligste har været udhulede stammebåde med el. uden udriggere, skindbåde, barkbåde etc. og omfatter typer som kanoer, kajakker, katamaraner etc. Rofartøjer blev ofte navngivet efter antal årer: færing = med 4 årer (i to par). Seksring: 3 par årer; båden kunne evt. have mast og sejl. Tilsv. navn for otte til tolv roere. Norge og andre lande, der har været meget afhængig af vandvejstrafik, har meget udbyggede navnestandarder for både i [NMA]. De tidlige nordiske krigsskibe var både, hvis vi inddeler efter dæk, og benævnes fx drage, skeid (No) og snekke. Osebergskibet nævnes i kilden som en 'karfi'. Kanonbåde er egt. skibe med dæk. Fra 1300-tallet bliver de større bådtyper omtalt som skibe. Kombinationer med -båd som andetled er også anv. om historiske fartøjer som Nydambåden, mens fx Ladby og Skuldelev forbindes med skib. Om skibsbådens udvikling kan bl.a. læses i Conway's History of the Ship [CHS4p142], men næsten alle bøger, der følger søfartens udvikling, indeholder definitioner på og udviklinger af både og bådtyper. Se litteraturkoderne herunder. På engelsk er der ligeledes forskellige definitioner på båd. Tidsskriftet Navigation, Nov/Dec 1998, stillede spørgsmålet om foskellen på båd og skib. Det simpleste svar var, at et skib kunne bære en båd, mens en båd ikke kunne bære et skib. Mere seriøst er det engelske kollektive navn for et fartøj I sømandssprog af ældre dato var I USA bruges - boat - hovedsageligt om ikke-kommercielle fartøjer, idet en del love har en sådan definition. Reglen om dæk i fartøjet er ikke en fast forskel på båd og skib, selv om fx fiskere i Danmark i slutningen af sejlskibstiden og lidt efter betragtede en »fiskebåd« som et fartøj uden heldæk, mens en »fiskesmakke« havde gennemgående dæk. Fremdrivningsmetoden kan heller ikke benyttes som parameter, da begge typer kan bruge alle typer af fremdrivningsmetode: sejl og motor, mens roning nok bortset fra vikingeskibe er forbeholdt både. Skibes bådudstyr. For orlogsflåden og delvis handelsflåden i sejlskibstiden med de noget sjældnere forekommende gode kajanlæg var både en meget vigtig udstyrsdel til et skib, og en hel række bådtyper benyttedes af skibene. Se liste A. Om bådenes dele - se liste X. Nærtrafik. En anden type både benyttedes i nærtrafik og trafik på floder og indre vandveje. Sådanne arbejdsfartøjer kunne med benævnelsen I forhistorisk tid, i Ægypten, i Antikken og blandt folkeslag i andre verdensdele benyttedes en mængde forskellige både. En meget stor del af sådanne er opført i fx. Dictionary of World's Watercraft af Basil Greenhill, Chatham, 2000. og for ældre sejlbåde i Sailing Boats from around the World af Henry Coleman Folkard, Dover, 2000 (1st Ed. 1906). Nogle væsentlige er nævnt herunder i liste C. Lystfartøjer. Endelig er der en stor og meget varierende og hurtigt forandrende antal lystfartøjer i vore dage, der selv om benævnelserne eller handelsnavnene ændrer sig hurtigt, dog rent typemæssigt ikke ligger så langt fra hinanden. Nogle af disse er nævnt i liste D herunder. Liste A: Nogle både benyttet af og på sejlskibe og motorskibe. Sejlskibe. Når bådene ikke benyttedes var de hejst om bord og normalt stuvet med de mndre inden i de større. Jollerne kunne også hænge under agterstævn eller - senere i davidder i siden. Orlogsskibe: otte-årers jolle. [HAR] seks-årers jolle. [HAR] fire-årers jolle. [HAR] barkasse. »bør kunne bære et af skibets sværankre«. En barkasse var stor nok til at kunne føre en kanon og det dertil nødvendige mandskab. Fremdrives med årer og er luggerrigget med to master. [HAR] chefens hvalbåd = giggen, der kun er til chefens brug. Fremdrives med 6-8 årer. chefens chalup. Mindre end travaljechaluppen. chefschalup. [HAR] jollen. Der er gerne flere joller i et skib. Længde ca. 16-20 fod. Fremdrives med 4-10 årer. slup. Ofte beregnet på de øvrige officerers brug. storbåd. Navnet viser, at den var stuvet i davidder klar til brug. sukkerfadebåd i Vestindien. [HAR] travaljechalup. Næststørst efter barkassen. Rigget med tre master: fokkemast, stormast og papagøjemast. Handelsskibe: båd, der er klink indvendig og kravel udvendig. [HAR] chalup. Fremdrives med 6 årer. fiskerjolle. [HAR] færgebåd ved en flod. [HAR] gig. [HAR] jolle. Fremdrives med 2-4 årer. lystbåd. [HAR] lystbåd i Middelhavet. [HAR] redningsbåd. [HAR] ro- og sejlbåd i Middelhavet. [HAR] skibsbåd. "Det største af alle fartøjer, som et skib medfører. Den er foran meget bred, og tæt ved forstævnen er anbragt en skive over hvilket bøjerebet kan fare, når ankeret skal udlægges. Portugiserne, italienerne, franskmændene, englænderne, og ofte også svenskerne og danskerne bruger i stedet for en barkasse. Denne adskiller sig fra en skibsbåd derved, at den forreste del er noget smallere og i stedet for barkholter, som skibsbåden har, kun er omgivet af lister eller senter." [Röding] skonnerttaklet båd. [HAR] storbåd Til laste- og lossearbejde og til udlægning af ankre. Motorskibe Motorskibe medførerr normalt kun redningsbåde. redningsbåd. Liste B: Nogle bådtyper benyttet i nærtrafik og kysttrafik. pram. sampan. fiskebåd. paketbåd. Liste C. Nogle bådtyper benyttet i antikken og forhistorisk tid. ege. Forhistorisk udhulet træstammebåd. trirem. Græsk rofartøj med årer i tre rækker over hinanden. Nok nærmere et skib, da fartøjerne var dækkede. langskib. En af vikingeskibstyperne. pramtyper. Liste D. Nogle bådtyper benyttet i nutidig lystsejlads. Flying Dutchman. optimistjolle. kutter. kølbåd. E. ordstammen bet. 'kløve', kløvet og udhulet træstamme og har været anv. om de tidl. bådtyper. [AakZ, ANC, BMW, BRS, CAS, D/E, DUD, EB, ENK, IMK, MarS, NMA, SAB, SD, TuxSOS] Udtryk med båd: alle er i samme båd. per båd. [SØR p.59] ret båden! [Röding] selvrejsende båd. [RED p.25] Liste X - bådenes dele hæk. [HAR] pligt. [HAR] bræt, der skiller agtersædet fra hækken. [HAR, SOT p.10] tofte. [HAR] fast tofte. [HAR] løs tofte. [HAR] bundtille = bundtillie. [HAR] rippe = ribbe. [HAR] spændholt. [HAR] tollepind. [HAR] tollegang. [HAR] ræling. [HAR] skvætbord. [HAR] øserum. [HAR] mastebøjle. [HAR] klyverbomsbøjle. [HAR] knæ, der forbinder forstævn med ræling. [HAR] Kilder |
|