Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
caroliner
(-en, -e): 1.
Fragtskibstype bygget med Marshallhjælp fra ca. 1950 med dansk fremstillet stål, størrelse 149 BRT. Den første nybygning fik navnet CAROLINE, hvorfra typebetegnelsen stammer.
Skibet, der kom til at lægge navn til en hel gruppe skibe - omkring 23 i alt - blev bygget hos H.C. Christensens Staalskibsværft af 1949 A/S i Marstal og blev indregistreret som sejlskib med hjælpemotor. Motoren var en trecylindret Vølund på 195 iHK, som kunne give skibet en fart på 10,5 knob (under gunstige vejrmæssige omstændigheder).
Af hensyn til skippernes næringsbrev, så blev størrelsen holdt lige under 150 BRT, men da tonnagestørrelserne for de forskellige sønæringsbeviser for navigatører senere blev ændret, så samme sønæringsbrev gav ret til at føre større skibe, blev de fleste Carolinere forlænget.
CAROLINE blev bestilt af skibsfører Albert Hansen Petersen, Vejle, og fra 1958 fik skibsfører Axel Hansen part i skibet, han blev eneejer i 1963, og hans enke beholdt skibet fra 1972 til 1986, hvor skibet skiftede navn til BENTE BACH af Kolding og blev forlænget med 6 meter. I 1993 blev skibet solgt til udlandet.
caroliner.
»Bestræbelserne på at sikre en sejlende caroliner for eftertiden er kommet en god kabellængde længere takket være ... Foreningen Caroline Samsø har købt den sidst-byggede (1959) af typen fra H.C. Christensens Staalskibsværft i Marstal, m/s JANE.«
»For første gang nogensinde er en Caroliner blevet ophugget i Danmark. Det skete forleden, da Carolineren RAL fra Remmerstrand kom til Grenå, som blev den sidste havn.«
"INGER KLIT, det 6. skib af Caroliner-typen, som har vist sig at være en fortræffelig konstruktion og særdeles velegnet til afløsning af vor småskibsflådes gamle og urentable skonnerter og galeaser, er blevet afleveret fra H.C. Christensens Stålskibsværft i Marstal."
[H&S89 p.24, SØF 33/1994, SØF 11/2004 p.11 sp.1, SØF 14-15/2004 p.15 sp.5]

2.
Skibstype for transport af traditionel stykgods og containere, der kan lastes med kraner eller køres om bord over agterrampe.
Typen blev udviklet af og for A.P. Møller, og Odense Staalskibsværft A/S, Lindø byggede fra 1978 seks sådanne skibe til rederiet.
Navnet er en sammentrækning af CArgo + RO-ro + LINER service. Skibene fik navne i E-serien, fx ELEO MÆRSK (ID=11178).
caroliner
Kilde: Mærsk Post, 1978 nr. 4.
 Kilder