Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
dromon
(-en, -er) dromo: Skibstype særlig kendt fra den byzantinske periode omkring 300 e.Kr. og op mod årtusindet, hvor de efterhånden bliver til middelalderens galejer. Typen havde i begyndelsen kun en række roere i hver side, men med disse fartøjer blev et afgørende slag over triremer i 324 e.Kr. vundet, og de beviste derved deres overlegenhed pga. farten.
Senere fik de roere i to rækker over hinanden, hvilket kendes fra en håndbog omkring år 900, hvor fartøjer med 2 x 25 roere per skibsside er beskrevet.
Da man igen gik over til at bygge med roere i to etager, blev typerne efter deres størrelse kaldt for ousiakos, når de avde en besætning på 100 mand. De blev kaldt for pamphylos, når de førte mellem 120 og 160 mand, og de største med 200 mand kaldtes dromon.
De mindre fartøjer, der fortsat blev bygget med alle roere i samme etage fik typebetegnelserne moneres og galea.
Dromonfartøjet havde kun dæk i enderne, løbebro i centerlinjen og to gangveje ved skibssiderne. Sejlføring på en formast og en stormast og muligvis en mesanmast, der alle var udstyret med latinerrig.
dromon.
E. Lat. dromon = hurtigsejlende.
dromonarius: en roer i en dromon. En dromonion er en lille dromon. En dromonarium var en galejtype i dentyrkisk-arabiske flåde.
[CAS p.148ff, DSF p.52, RIC, Röding, SSA p.96ff, SØK p.31]  Kilder