Ordbog, dæk

Ordbog

Stikord	Beskrivelse
dæk
	(-ket, -): 1. Et el. flere plane, vandrette adskillelser, der opdeler fartøjet i lag, der kaldes dæk. Et skibs etager. Det gøres både for at afstive skibet, men også for lettere at kunne separere forskellige ladninger og give normal loftshøjde i beboelses- og arbejdsrum. Ordet dæk benyttes både om selve adskillelsen mellem to etager og om rummet mellem to dæk. Forskellige sædvaner for benævnelsen af dæk har afløst hinanden genem tid, og orlogsskibe og handelsskibe har ikke benyttet samme terminologi. deck. Dækstegning: "Dæk og tanktop udføres som skematisk tegning uden skala. Begges sider af alle gennemgående dæk, bakdæk, poopdæk og brodæk samt tanktop vises. Stød og sømme vises med enkeltstreg med svejsesignatur for svejste samlinger fuldt optrukkket og punkteret streg for nittede samlinger med skråstreg for hver række nagler. For den ene side anføres på hver enkelt plade største længde og bredde samt tykkelse, og for den anden side den tilsvarende vægt i kg. Bjælkedimensionen angives ud for den ene side af dækkene og spantenumrene ud for den anden side. Alle lugekarme, skodder og hussider angives ved fuldt optrukne linier. På tanktoppen angves alle mandehuller, lænsebrønde og skodder med fuldt optrukket linie. Indskud, tankskodder og dragere ved punkteret linie." decks and tanktop drawing [NORM p.11] Trædæk kvalitet og behandling: "Hoveddækket belægges i Apteringen og i Gangene i Broen med 2'' kalfatret Trædæk i Fyr, Awningdækket, Kommandobroen samt Top af Huse lægges af 5'' x 2½'' Oregonpine udenfor Dækshusene, i Dækshusene 5'' x 2'' Fyr. Randplanker anbringes overalt rundt Ventilatorer og Dæksaabninger, Fisk under Pullerter. Dækkene kalfatres omhyggeligt og beges med Marine Glue. Ristværk anbringes paa Mellemdækket agter. Hvor Plankerne lægges paa Jern eller Staal, skal dette først forsvarligt mønjemales med tyk Blymønje... Boltenes Hoveder forsænkes forsvarligt i Dækket med en Pisk af Blaar og Blyhvidt under Hovedet og dækkes omhyggeligt med drejede Teakpropper, som nedsættes i Blyhvidt." deck. [ISBJØRN 1923, ID:7375 p. 21] Om bygning af skibe - dækskonstruktion ca. 1870 Her omtales dæksbjælker, dæksbånd, dæksknæ med tå, læg og kværk. "Dækkene. Den vigtigste Bestanddel af disse er Bjælkerne, der næsten udelukkende gjøres af Egetræ. Da man sjældent kan erholde dem i saadanne Længder, som svare til Breden af store Skibe, blive de dannede af 2 eller 3 sammenlaskede Træer. De nedsvales med Enderne i Underslagene og støde mod Spanternes Inderside. Afstanden mellem dem retter sig efter Placeringen af Luger, Spil, Master, Skortsten m.m., og er i Reglen mellem 3 og 3½ Fod. For og agter lægges et Krumtømmer eller Knæ af Bjælkens Høide oven paa Underslaget. Dette kaldes Dæksbaandet og har sin Midte i Diametralplanet samt støder med sine Arme mod begge Enderne af den forreste eller agterste Bjælke. Det tjener samtidigt til Anlæg for Dæksplankernes Ender og til Afstivning af Skibssiden. Bjælkerne fastholdes yderligere til Skibssiden ved Jernknæer, Dæksknæer, som ere af megen Betydning for Skibets Styrke... Ved Knæerne benævnes den horizontale Arm Taaen, den vertical Læggen, og disse mødes i Qværken. Af Knæer haves rette og forkerte. De rette vende Læggen nedefter, Taaen ligger langs Bjælkens Side, og Qværken fuges mod Underslaget. Paa de forkerte vender derimod Læggen opefter, og de have da gjerne en kort Nakke, som viser nedefter. Disse benyttes paa Banjerdækkene, fordi der ikke i Lasten findes en indenbords Klædning, til hvilken Læggen kan fuges. Knæerne have Huller til Bolte, som gaae gjennem Skibssiden og Bjælken, og undertiden have de ved Qværken smaa Læpper, Øren, i hvilke Boltehullerne ere borede." [LUS p.53f] I et klassisk dampskib år 1890 til 1930 forstod man ved øverste dæk, upper deck, skibets øverste fuldt gennemgående dæk. Det har i forskellige skibstyper forskellige navne. Mest generelt er benævnelsen hoveddæk, main deck, og efter skrogtypen: spardæk, spar edck, orkandæk, awning deck, i shelterdækstyper hed det shelterdæk, shelter deck. Andre navne var de uoversatte shadedæk, shade deck, turretdæk, turret deck eller trunkdæk, trunk deck. I Skibsregistret benævnes dækkene under øverste dæk nedefter som andet, tredje, fjerde osv., men i normal omtale som mellemdæk, og underste dæk. På træskibe - og især i orlogssprog kan det allernederste dæk benævnes banjerdæk, orlop deck. [SODI p.26] dæksform Skibets øverste dæk har normalt en dobbeltkrum form, som en saddel, saddle back sådan at det langskibs er højest i enderne og tværskibs på midten. Den langskibs bue, dæksspringet, sheer, er kongruente kurver med konveksiteten nedefter, mens den tværskibs bue, bjælkebugten, round up beam, set på skæringslinjer med lodrette, tværskibs planer er kongruente kurver med konveksiteten opefter. Buerne er gerne cirkelbuer med ens radius. De nedre dæk kan have samme form, men ofte forsimpler det skibsbygningsarbejdet at lade de dæk være mere eller helt plane. [SODI p.26] Forskellige dæksnavne Her følger nogle dæksnavne med oversættelser. De nævnes fra underst i skibet, sådan at første adskillelsesdæk er nummer 1, næste nummer 2 osv. 2. banjerdæk, orlop-deck. I mindre skibe kunne der i stedet for et fast banjerdæk være et løst plankesdæk kaldet platformdæk = platform-deck. I handelsskibe: tviskendæk = mellemdæk [HAR] = tween-deck // middle-deck. 3. underste dæk = batteridæk = kanondæk = lower-deck // gundeck // first deck. I skibe med kun to dæk bliver det også main deck // upper-deck. 4. andet dæk = batteridæk, eventuelt 2. batteridæk = middle deck // gun-deck. I skibe med tre dæk bliver det også øverste dæk = upper-deck // main-deck. 5. øverste dæk = upper-deck // main. Efter de gennemgående dæk fra for til agter har nogle skibe i forenden bakken = forecastle, og agterude, agten for stormasten til agterstævnen skansen = quarter-deck. I større skibe kan der ovenpå skansen agten for mesanmasten være endnu et rum kaldet poopen = poop. I [MM, Vol.1, 1911] findes nogle oversigter over benævnelse af dæk i engelske skibe til forskellige tidspunkter og med referencer til nogle af de kendteste maritime opslagsværker. Dækkene i linjeskibet HMS VICTORY er fra underste dæk således: Mellem bund og første indbyggede dæk kaldes rumfanget for hold. Underste dæk, der ligger under vandlinjen og ikke har bevæbning, kaldes orlop deck. Næste dæk, der har bevæbning kaldes lower deck. Derover ligger middle deck. Det øverste dæk, der ud for midtskibet ikke er lukket oventil, kaldes upper deck. I den agterste del af skibet ligger derover quarter deck. Øverst og helt agter og åbent uden dækshuse ligger som loft over quarter deck the poop. [VICTORY papers] agterdæk. aft deck // quarter deck. andet dæk: andet nederste dæk, hvorpå der føres kanoner i et sejlskib. middle deck. [KOF, Röding] andet dæk. Mellemste dæk på en tredækker. the upper deck of a ship with two decks or the middle deck of a ship with three deck. [Röding] ankerdæk. anchor-deck. [TMO] awningdæk. awning-deck. [TMO] bakkedæk = baksdæk: dæk, der ligger over hoveddæk eller øverste batteridæk og går fra boven og omtrent til fokkemasten. forecastle. banjerdæk: dæk under batteridækket eller -dækkene. middle-deck // main-deck, men på tredækkere: orlop-deck. [HAR] banjerdæk på handelsskib. middle-deck // main-deck. [HAR] banjerdæk på fregatskib og mindre skibe. orlop deck // spare-deck. [HAR] batteridæk: et eller flere dæk over banjerdækket. Batteridæk benævnes underste, mellemste og øverste batteridæk. gun-deck // main deck [WOL]. brodæk. bridge-deck. [TMO] brønddæk = welldæk. well-deck. båddæk. boat-deck. fordæk = bakken. forecastle. fordæk = dækket foran for midtskibs. fore-deck. gennemgående dæk: dæk, der strækker sig over hele skibets længde. complete deck. glatdækket. flush deck. [Röding] halvdæk: dæk, der ikke strækker sig i hele skibets længde. break-deck // raised-deck. [KOF, TMO] Halvdæk kan være raised både som fordæk og agterdæk. halvdæk, skansen. quarter-deck. [Röding] heldæk: gennemgående dæk, der ikke er afskåret under bakken eller skansen. flush fore and aft deck. [HAR, KOF] hoveddæk: skibets gennemgående øverste vandtætte dæk. main deck. kanondæk - på fregatter: kobrygge = kobrygsdæk: dækket mellem stormast og fokkemasten på et trækrigsskib. waist. løftet dæk. raised part of deck. [MÅL p.29, SCH] løst dæk. preventer-deck // loose deck of a boat<. [Röding] mellemdæk = tviskendæk (i handelssejlskibe) = Imellemdæk [Röding]. Mellemdækket i sejlførende træskibe bestod ofte kun af dæksbjælker uden dæksplanker: tweendeck // betweendeck (gl.), sjældnere på nyere skibe. steeragedeck // middle-deck. [DMO] målingsdæk. tonnage-deck. [TMO] orkandæk = awningdæk: awning-deck. orlopdæk. orlop-deck. overdæk. upper-deck. [TMO] panserdæk. armoured-deck // protectice deck. platformdæk. spar-deck [FUN, MM Vol. I, No.3, 1911 p.76ff] pligtdæk. -. poopdæk: dæk over hoveddækket i skibets agterste ende. poop-deck. promenadedæk. promenade deck // hurricane-deck. [TMO] salondæk. saloon-deck. shelterdæk = beskyttelsesdæk. shelter deck. skansedæk: dækket på træskibe der ligger over øverste batteridæk eller hoveddæk fra omkring stormasten og til agterenden. quarter deck, hvis dækket ligger højere end det øvrige dæk. half-deck. [HAR] skilpaddedæk. turtle-back // turtle-deck. [TMO] soldæk, åbent dæk på især passagerskibe, hvor man kan ligge og sole sig: sun deck // shade deck. soldæk = regndæk. weather-deck. [TMO, WOL] spardæk. spar-deck. stormdæk = orkandæk. awning-deck. [TMO] tovdæk, dæk af tovværk, der skal forhindre fjenden i at entre skibet. a sort of netting to cover a ship's waist and prevent the impression of boarders. [Röding] tredje dæk eller øverste dæk. upper deck. [Röding] trunkdæk. trunk-deck. turretdæk. turret-deck. underste dæk = underdæk: i trækrigsskibe er det dækket over banjerne. Underste kanonførende dæk i krigsskibe. lower deck // lower gun deck. [KOF, Röding, SCH] I handelsskibe betegner det blot det lavestligende dæk, der oftest er det samme som tanktoppen. lower-deck. vogndæk, dæk beregnet til biler, der selv kan køre om bord. car deck. øverste dæk: det øverste dæk, hvorpå der føres kanoner og som er et heldækkende dæk - i sejlskibe. upper-deck. [KOF, SCH] åbent dæk. a deck open in the middle. [Röding] på dæk; på dækket: on deck (stowage). skure dæk. holystone the deck. [WOL] smøre dæk, trædæk. "Smurt Dæk med en Blanding af 2 Dele Blanktjære, 1 Del Linolie og e Del Petroleum. Det var nemt at smøre paa i Starten, men da vi havde smurt en halv Times Tid, klistrede Haarene pa Kostene sammen, at vi ikke ku smøre med dem, men maatte smøre Resten med Klude." coat // pay with tar // oil with oil // smear with fat oils. [Rasmussen 1990, p.197] spule dæk. wash the deck. [WOL] tage til dæk: Føre en line til dækshøjde. [TUS p.306] uden dæk, om fartøj. open. under dæk. below deck // under deck. øverste dæk. upper deck // weather deck. [MÅL p.28] 6. Langskibs planker lagt oven på dæksbjælkerne dannende en sammenhængende flade. I lystsejlads oftest kun det udvendige dæk. deck. An approx. horizontal plating or planking, continuous or partial, covering the interiour of the hull. It serves as a floor and is a principal component of the ship's structure. kahytsgulv. cabin-floor. [KUSK p.72, TMO] 7. Især i erhvervssøfart også om undersiden af et dæk. Den indvendige del af et dæk kaldes i apteringen for dørken. deck. [Röding] 8. Generisk navn for dæksbesætningen, gerne i bestemt form: 'dækket' contra maskinen. Se dæksbesætning. 9. eller dæks. Forkortelse og slang for dæksdreng. [SØF47/1990 arkiv.jumbo] [for alle: ABC, DORD, DSH, MOL, NEM, Röding, Saint, SAL, SCHN, SØF47/1990, TUX, WOL] Kilder

Stikord

Beskrivelse

dæk

(-ket, -): 1.
Et el. flere plane, vandrette adskillelser, der opdeler fartøjet i lag, der kaldes dæk. Et skibs etager. Det gøres både for at afstive skibet, men også for lettere at kunne separere forskellige ladninger og give normal loftshøjde i beboelses- og arbejdsrum.
Ordet dæk benyttes både om selve adskillelsen mellem to etager og om rummet mellem to dæk.
Forskellige sædvaner for benævnelsen af dæk har afløst hinanden genem tid, og orlogsskibe og handelsskibe har ikke benyttet samme terminologi.
deck.

Dækstegning:
"Dæk og tanktop udføres som skematisk tegning uden skala. Begges sider af alle gennemgående dæk, bakdæk, poopdæk og brodæk samt tanktop vises. Stød og sømme vises med enkeltstreg med svejsesignatur for svejste samlinger fuldt optrukkket og punkteret streg for nittede samlinger med skråstreg for hver række nagler.
For den ene side anføres på hver enkelt plade største længde og bredde samt tykkelse, og for den anden side den tilsvarende vægt i kg. Bjælkedimensionen angives ud for den ene side af dækkene og spantenumrene ud for den anden side. Alle lugekarme, skodder og hussider angives ved fuldt optrukne linier. På tanktoppen angves alle mandehuller, lænsebrønde og skodder med fuldt optrukket linie. Indskud, tankskodder og dragere ved punkteret linie."
decks and tanktop drawing
[NORM p.11]

Trædæk kvalitet og behandling:
"Hoveddækket belægges i Apteringen og i Gangene i Broen med 2'' kalfatret Trædæk i Fyr, Awningdækket, Kommandobroen samt Top af Huse lægges af 5'' x 2½'' Oregonpine udenfor Dækshusene, i Dækshusene 5'' x 2'' Fyr.
Randplanker anbringes overalt rundt Ventilatorer og Dæksaabninger, Fisk under Pullerter.
Dækkene kalfatres omhyggeligt og beges med Marine Glue. Ristværk anbringes paa Mellemdækket agter. Hvor Plankerne lægges paa Jern eller Staal, skal dette først forsvarligt mønjemales med tyk Blymønje...
Boltenes Hoveder forsænkes forsvarligt i Dækket med en Pisk af Blaar og Blyhvidt under Hovedet og dækkes omhyggeligt med drejede Teakpropper, som nedsættes i Blyhvidt."
deck.
[ISBJØRN 1923, ID:7375 p. 21]

Om bygning af skibe - dækskonstruktion ca. 1870
Her omtales dæksbjælker, dæksbånd, dæksknæ med tå, læg og kværk.
"Dækkene. Den vigtigste Bestanddel af disse er Bjælkerne, der næsten udelukkende gjøres af Egetræ. Da man sjældent kan erholde dem i saadanne Længder, som svare til Breden af store Skibe, blive de dannede af 2 eller 3 sammenlaskede Træer. De nedsvales med Enderne i Underslagene og støde mod Spanternes Inderside. Afstanden mellem dem retter sig efter Placeringen af Luger, Spil, Master, Skortsten m.m., og er i Reglen mellem 3 og 3½ Fod.
For og agter lægges et Krumtømmer eller Knæ af Bjælkens Høide oven paa Underslaget. Dette kaldes Dæksbaandet og har sin Midte i Diametralplanet samt støder med sine Arme mod begge Enderne af den forreste eller agterste Bjælke. Det tjener samtidigt til Anlæg for Dæksplankernes Ender og til Afstivning af Skibssiden.
Bjælkerne fastholdes yderligere til Skibssiden ved Jernknæer, Dæksknæer, som ere af megen Betydning for Skibets Styrke...
Ved Knæerne benævnes den horizontale Arm Taaen, den vertical Læggen, og disse mødes i Qværken. Af Knæer haves rette og forkerte. De rette vende Læggen nedefter, Taaen ligger langs Bjælkens Side, og Qværken fuges mod Underslaget. Paa de forkerte vender derimod Læggen opefter, og de have da gjerne en kort Nakke, som viser nedefter. Disse benyttes paa Banjerdækkene, fordi der ikke i Lasten findes en indenbords Klædning, til hvilken Læggen kan fuges. Knæerne have Huller til Bolte, som gaae gjennem Skibssiden og Bjælken, og undertiden have de ved Qværken smaa Læpper, Øren, i hvilke Boltehullerne ere borede."
[LUS p.53f]

I et klassisk dampskib år 1890 til 1930 forstod man ved øverste dæk, upper deck, skibets øverste fuldt gennemgående dæk. Det har i forskellige skibstyper forskellige navne. Mest generelt er benævnelsen hoveddæk, main deck, og efter skrogtypen: spardæk, spar edck, orkandæk, awning deck, i shelterdækstyper hed det shelterdæk, shelter deck. Andre navne var de uoversatte shadedæk, shade deck, turretdæk, turret deck eller trunkdæk, trunk deck.
I Skibsregistret benævnes dækkene under øverste dæk nedefter som andet, tredje, fjerde osv., men i normal omtale som mellemdæk, og underste dæk. På træskibe - og især i orlogssprog kan det allernederste dæk benævnes banjerdæk, orlop deck.
[SODI p.26]

dæksform
Skibets øverste dæk har normalt en dobbeltkrum form, som en saddel, saddle back sådan at det langskibs er højest i enderne og tværskibs på midten. Den langskibs bue, dæksspringet, sheer, er kongruente kurver med konveksiteten nedefter, mens den tværskibs bue, bjælkebugten, round up beam, set på skæringslinjer med lodrette, tværskibs planer er kongruente kurver med konveksiteten opefter. Buerne er gerne cirkelbuer med ens radius. De nedre dæk kan have samme form, men ofte forsimpler det skibsbygningsarbejdet at lade de dæk være mere eller helt plane.
[SODI p.26]

Forskellige dæksnavne
Her følger nogle dæksnavne med oversættelser. De nævnes fra underst i skibet, sådan at første adskillelsesdæk er nummer 1, næste nummer 2 osv.

2.
banjerdæk, orlop-deck.
I mindre skibe kunne der i stedet for et fast banjerdæk være et løst plankesdæk kaldet platformdæk = platform-deck.
I handelsskibe: tviskendæk = mellemdæk [HAR] = tween-deck // middle-deck.
3.
underste dæk = batteridæk = kanondæk = lower-deck // gundeck // first deck.
I skibe med kun to dæk bliver det også main deck // upper-deck.
4.
andet dæk = batteridæk, eventuelt 2. batteridæk = middle deck // gun-deck.
I skibe med tre dæk bliver det også øverste dæk = upper-deck // main-deck.
5.
øverste dæk = upper-deck // main.

Efter de gennemgående dæk fra for til agter har nogle skibe i forenden bakken = forecastle, og
agterude, agten for stormasten til agterstævnen skansen = quarter-deck.
I større skibe kan der ovenpå skansen agten for mesanmasten være endnu et rum kaldet poopen = poop.

I [MM, Vol.1, 1911] findes nogle oversigter over benævnelse af dæk i engelske skibe til forskellige tidspunkter og med referencer til nogle af de kendteste maritime opslagsværker.

Dækkene i linjeskibet HMS VICTORY er fra underste dæk således:
Mellem bund og første indbyggede dæk kaldes rumfanget for hold.
Underste dæk, der ligger under vandlinjen og ikke har bevæbning, kaldes orlop deck.
Næste dæk, der har bevæbning kaldes lower deck.
Derover ligger middle deck.
Det øverste dæk, der ud for midtskibet ikke er lukket oventil, kaldes upper deck.
I den agterste del af skibet ligger derover quarter deck.
Øverst og helt agter og åbent uden dækshuse ligger som loft over quarter deck the poop.
[VICTORY papers]

agterdæk.
aft deck // quarter deck.
andet dæk: andet nederste dæk, hvorpå der føres kanoner i et sejlskib.
middle deck.
[KOF, Röding]
andet dæk. Mellemste dæk på en tredækker.
the upper deck of a ship with two decks or the middle deck of a ship with three deck.
[Röding]
ankerdæk.
anchor-deck.
[TMO]
awningdæk.
awning-deck.
[TMO]
bakkedæk = baksdæk: dæk, der ligger over hoveddæk eller øverste batteridæk og går fra boven og omtrent til fokkemasten.
forecastle.
banjerdæk: dæk under batteridækket eller -dækkene.
middle-deck // main-deck, men på tredækkere: orlop-deck.
[HAR]
banjerdæk på handelsskib.
middle-deck // main-deck.
[HAR]
banjerdæk på fregatskib og mindre skibe.
orlop deck // spare-deck.
[HAR]
batteridæk: et eller flere dæk over banjerdækket. Batteridæk benævnes underste, mellemste og øverste batteridæk.
gun-deck // main deck [WOL].
brodæk.
bridge-deck.
[TMO]
brønddæk = welldæk.
well-deck.
båddæk.
boat-deck.
fordæk = bakken.
forecastle.
fordæk = dækket foran for midtskibs.
fore-deck.
gennemgående dæk: dæk, der strækker sig over hele skibets længde.
complete deck.
glatdækket.
flush deck.
[Röding]
halvdæk: dæk, der ikke strækker sig i hele skibets længde.
break-deck // raised-deck.
[KOF, TMO]
Halvdæk kan være raised både som fordæk og agterdæk.
halvdæk, skansen.
quarter-deck.
[Röding]
heldæk: gennemgående dæk, der ikke er afskåret under bakken eller skansen.
flush fore and aft deck.
[HAR, KOF]
hoveddæk: skibets gennemgående øverste vandtætte dæk.
main deck.
kanondæk - på fregatter:
kobrygge = kobrygsdæk: dækket mellem stormast og fokkemasten på et trækrigsskib.
waist.
løftet dæk.
raised part of deck.
[MÅL p.29, SCH]
løst dæk.
preventer-deck // loose deck of a boat<.
[Röding]
mellemdæk = tviskendæk (i handelssejlskibe) = Imellemdæk [Röding].
Mellemdækket i sejlførende træskibe bestod ofte kun af dæksbjælker uden dæksplanker:
tweendeck // betweendeck (gl.),
sjældnere på nyere skibe.
steeragedeck // middle-deck.
[DMO]
målingsdæk.
tonnage-deck. [TMO]
orkandæk = awningdæk: awning-deck.
orlopdæk.
orlop-deck.
overdæk.
upper-deck.
[TMO]
panserdæk.
armoured-deck // protectice deck.
platformdæk.
spar-deck
[FUN, MM Vol. I, No.3, 1911 p.76ff]
pligtdæk.
-.
poopdæk: dæk over hoveddækket i skibets agterste ende.
poop-deck.
promenadedæk.
promenade deck // hurricane-deck.
[TMO]
salondæk.
saloon-deck.
shelterdæk = beskyttelsesdæk.
shelter deck.
skansedæk: dækket på træskibe der ligger over øverste batteridæk eller hoveddæk fra omkring stormasten og til agterenden.
quarter deck,
hvis dækket ligger højere end det øvrige dæk.
half-deck.
[HAR]
skilpaddedæk.
turtle-back // turtle-deck.
[TMO]
soldæk, åbent dæk på især passagerskibe, hvor man kan ligge og sole sig:
sun deck // shade deck.
soldæk = regndæk.
weather-deck.
[TMO, WOL]
spardæk.
spar-deck.
stormdæk = orkandæk.
awning-deck.
[TMO]
tovdæk, dæk af tovværk, der skal forhindre fjenden i at entre skibet.
a sort of netting to cover a ship's waist and prevent the impression of boarders.
[Röding]
tredje dæk eller øverste dæk.
upper deck.
[Röding]
trunkdæk.
trunk-deck.
turretdæk.
turret-deck.
underste dæk = underdæk: i trækrigsskibe er det dækket over banjerne. Underste kanonførende dæk i krigsskibe.
lower deck // lower gun deck.
[KOF, Röding, SCH]
I handelsskibe betegner det blot det lavestligende dæk, der oftest er det samme som tanktoppen.
lower-deck.
vogndæk, dæk beregnet til biler, der selv kan køre om bord.
car deck.
øverste dæk: det øverste dæk, hvorpå der føres kanoner og som er et heldækkende dæk - i sejlskibe.
upper-deck.
[KOF, SCH]
åbent dæk.
a deck open in the middle.
[Röding]

på dæk; på dækket: on deck (stowage).
skure dæk.
holystone the deck.
[WOL]
smøre dæk, trædæk. "Smurt Dæk med en Blanding af 2 Dele Blanktjære, 1 Del Linolie og e Del Petroleum. Det var nemt at smøre paa i Starten, men da vi havde smurt en halv Times Tid, klistrede Haarene pa Kostene sammen, at vi ikke ku smøre med dem, men maatte smøre Resten med Klude."
coat // pay with tar // oil with oil // smear with fat oils.
[Rasmussen 1990, p.197]
spule dæk.
wash the deck.
[WOL]
tage til dæk: Føre en line til dækshøjde.
[TUS p.306]
uden dæk, om fartøj.
open.
under dæk.
below deck // under deck.
øverste dæk.
upper deck // weather deck.
[MÅL p.28]

6.
Langskibs planker lagt oven på dæksbjælkerne dannende en sammenhængende flade.
I lystsejlads oftest kun det udvendige dæk.
deck.
An approx. horizontal plating or planking, continuous or partial, covering the interiour of the hull. It serves as a floor and is a principal component of the ship's structure.
kahytsgulv.
cabin-floor.
[KUSK p.72, TMO]

7.
Især i erhvervssøfart også om undersiden af et dæk. Den indvendige del af et dæk kaldes i apteringen for dørken.
deck.
[Röding]

8.
Generisk navn for dæksbesætningen, gerne i bestemt form: 'dækket' contra maskinen. Se dæksbesætning.

9.
eller dæks. Forkortelse og slang for dæksdreng.
[SØF47/1990 arkiv.jumbo]
[for alle: ABC, DORD, DSH, MOL, NEM, Röding, Saint, SAL, SCHN, SØF47/1990, TUX, WOL] Kilder

Retur til hjemmesidens forside	Retur til Ordbogens forside
Liste over forkortelser og kilder	Jørgen Marcussen