Stikord | Beskrivelse |
---|---|
dæksbjælke | |
(-n, -r): Tværskibs tømmer - eller i stålskibe af stål, hvorpå dæksplankerne, vaterbord, livholt, fisken og skærstokke hviler, og som samtidig giver tværskibs styrke. Trædæksbjælkernes ender kaldes for dæksbjælkehoveder. Dæksbjælkernes ender ligger an mod spanternes inderside og er med udskæring, nedsvalet, i dæksvægerens overkant. "Dæksbjelker. Ere de Bjelker hvorpaa Dækket hviler; De ligge tværskibs fra den Ene Side af Skibet til den Anden, ere nedlagte i Bjelkevægerne og forbundne ved svære Knæer i Borde. Bjelkerne have alle en Bugt op efter i Midten, da derved baade Dækket styrkes, og Vandet faaer frit Afløb til Siderne. Er Skibet meget bredt, haves Støtter midtskibs for at bære Dækket." [SCHN] "De tværskibs fra Borde til Borde gaaende krumme Bjælker, paa hvilke Dæksplankerne ere befæstede." [1909-instr. p.65] dæksbjælker under bedingen. dæksbjælkernes runding. dæksbjælkevæger. forreste dæksbjælke. midtskibs dæksbjælke. underste dæksbjælke. [HAR] underste dæksbjælke. [KOF] underste dæksbjælke agter. [HAR] øverste dæksbjælke. [KOF] [ABC, DMO, FUN, KUSK p.71, LAB p.9, MÅL p.30, NEM, Saint, TMO, TUX, VerV2, WOL] Kilder |