Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
døgn
(-et, -): Tidsenhed, 24 timer. Jordens omdrejning en gang om egen akse. Døgnet begynder til midnat med klokken 00 00 og slutter klokken 24 00, selvom digitale indikatorer oftest viser 00 00 også ved døgnets slutning. Se også soldøgn og stjernedøgn.

I middelalderen kunne en dag være betegnelsen for døgnets lyse periode eller for døgnets mørke periode, hvorfor et døgn kunne bestå af to "dage." Dette kunne forvirre. I kalenderberegninger brugte beregnerne derfor dies naturalis om et døgn, mens dies artificialis omfattede døgnets dagslysperiode.

Der har været forskellige begyndelsestidspunkter for et døgn: ved solopgang, ved solnedgang - eller som for søfolkenes etdøgn - ved middagstid. Timerne havde i middelalderen forskellig længde efter årstidens lysmængde, men der blev samtidigt regnet med timer af ens længde, horæ aequinoctiales, der så blev noteret pr måned med antallet af lyse og mørke timer som fx januar med 8 lyse og 16 mørke timer.

I Ptolemæus skrifter blev timerne, dvs. dagslysets længde på en bestemt årstid benyttet som breddemål for geografisk position.

24 hours // day and night.
Døgnet rundt.
all the 24 hours // all round the clock.
halvdøgn.
[DASØ&SØ p.312, DMO, FOLK, KALK, KRO, NAV1 p.1 + 169, NMA]

"Et Døgn, Etmaal har 6 Vagter, som kaldes: Hundevagt, Dagvagt, Formiddagsvagt, Kvældsvagt, Eftermiddagsvagt og Førstevagt. Ved hver Vagts Slutning slaas 8 Glas af Ordonnantsen."
[TOP p.14] orlogstermer.  Kilder