Stikord | Beskrivelse |
---|---|
ende | |
(-n, -r): 1. Tovværkslængde el. enden heraf, hovedsageligt om smækre ender. Tovets ende benævnes også tampen. Den ende, der er modsat tampen, kaldes også bugten. Brugt i udtryk som fx: kasteende, løbende ender, løs ende. [DMO, DSH, Röding, S&M, TUR, VerV2] besætte en ende. Lægge en takling omkring tampen på et tov. [Saint] løbende ende. [DMO] på ende, om noget, der er rejst op. [DMO] skyde en ende op: Lægge et tov i bugter el. ringe oven på sig selv, så det danner en kvejl. 2. Nederste ende af en mastestang. [Saint] 3. Plankeende. [HAR] Kilder |