Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
evert
(-en, -er): Enmastet skibstype på 1 til 35 læster, anvendt fra ca. 1780 til 1830, særlig udbredt i Vadehavet. Fladbundet med bred underløbende bov og krummet stævn. Bredt, skråt agterspejl uden hæk eller rundgattet. Ofte med sidesværd. Jagtrigget med pælemast, gaffelsejl og to forstagssejl. I sjældne tilfælde også med to master og jagtrigget med agtermasten som papegøjemast.
"Everter have almindelig Skruedæk og ere derfor kun tjenlige til Kystseilads." [DMO]
Nogle everter var rigget med galeaserig: mesanevert og evertgalease.
Nye typer byggedes af stål, var mindre fladbundede og førte ikke sværd. Ovenvandsskrog i facon som klippertypen og med galeaserig af Kielertype, og sjældent hos danske redere. På Fanø også kaldet lægter.
ewer // evers.
[DDV p.182, DSH, DUD, FlFø p.63, StilD, SøensF, Tuxen, TUXS, VerV1]

"Over vandlinien var everten konstrueret som en jagt, men i bunden var skibet fladt, og i stedet for køl havde everten på siderne et sværd. Denne konstruktion bevirkede, at skibet ved lavvande sank, indtil det stod på bunden, og sværdet, der var bevægeligt, blev skubbet op. Ved tiltagende højvande flød skibet atter og kunne genoptage den afbrudte sejlads"
[Erikd p.16]
 Kilder