Stikord | Beskrivelse |
---|---|
fare | |
(vb): 1. Opbevare - om udrustning på skib. Et redskab kan fare = opbevares et sted. [ABC, D/E] 2. Løb el. retning en tovende har i riggen, fx fare over eller gennem en blok. Losseløberen farer over en blokskive. [ABC, DMO, DSH, SKT81 p.250, SKTO p.78] [Saint] [Röding] 3. Sejle til søs. En sømand farer = sømandens sejlads. » Han farer på Levanten.« Fare til dæks, fare til søs. [ABC, DMO, SKT81 p.252, TUX] [Saint] [KOF] mere nutidigt: fare for måneden, sejle på månedshyre. [DMO] fare for rejsen. [Benzon] fare for rejsen, sejle på rejsehyre. [DMO] "Fare med et Skib, det er at vær Hyret eller andtaget til at giøre Reysen med et Skib." [KOF] fare på fragt, fragtfart. [DMO] fare på fragt. "... intet er almindeligere, end at de [=redere] søger Fragt hos andre, og transporterer fremmede Kiøbmands-Godser for en vis Betaling fra et Sted til et Andet, hvilket Skibsfolket kalder: at fare paa Fragt." [ID7524 p.78] fare på part, sejle med hyren som en del af indtjeningen. [DMO] fare på søen. fare til coffardis, sejle med handelsskib. [DMO] fare til orlogs, sejle i orlogsflåden. [DMO] fare til søs. [DMO, Röding] 4. Sejle i en bestemt fart: »Fiskerfartøjer, der farer uden for den indskrænkede fart.« [Benzon] [KUSK p.92] Kilder |