| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| fast | |
| (adj). Brugt i udtryk som: gøre fast. [ABC, MARS] faste brog, kort brog, der ikke tillader kanonen at rekulere. [FUN] faste køl, dss. køl. [DMO] faste lukkemidler. [MÅL p.28] fast opstillet kompas. [EST, NAV2 p.15] faste part af et tov. I en taljeløber den ende, der er fastgjort i blokhuset. "Faste-Part kaldes i den løbende Takkelasie den Ende af Touget som staaer fast paa et og det samme Sted, og hvorfra det løber igiennem Blokkene." [FUN, KOF, ORL p.414, TUX] faste spant » der kan rejses som hele samlede spanter til forskel fra fyldespanter.« »... faste spanter, der rejses inden opklædningen af siderne.« [KUSK70, MHT1/1995 p.29] faste stag. faste stang på en mast. Mærsestangen. [DAH p.56, Saint] faste stang, stængerne, der sidder på masterne, oftest mærsestængerne, til forskel fra de løse stænger, der er bramstænger og bovenbramstænger = røjlstænger. [DMO, FUN] faste stævn, stævnen til forskel fra inderstævne og mellemstævne. [DMO] Kilder |
|