Stikord | Beskrivelse |
---|---|
fløjknap | |
(-pen, -per): 1. Lille afsluttende rund træklods på toppen af vindfløjen for at holde fløjen på plads, eller en slutknap på mastetoppen. [DMO, HAR, KOF, ABC, KUSK p.124, TUX, VerV1 p.41] "For rigtig at markere julen, ønskede skipper, at der kom en grøn gren i hver mastetop og en i bovsprydet. Klatreturene blev fordelt ved lodtrækning, og det faldt i mit lod at ordne mesanen. Det var første gang, jeg var helt oppe ved fløjknappen, og herfra havde man en glimrende udsigt over den lille maleriske by med den gamle borg." [Schmidt 1991 p.83] 2. Et knopformet metalendestykke til fx at sætte øverstpå et scepter i rækværk til lønning. [SOT p.3] Kilder |