| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| fløjte | |
| (-n, -r): 1. Gld. også fløyte, flyer, fløyer. Skibstype af hol. opr. med høje for- og agterkasteller og tre master. Skibstype fra 1500-tallet af hollandsk oprindelse. Oftest tremastede skibe med flad bund og stor bredde. Lastdrager og langsomtsejlende. [11064 p.12] "Tremastet sejlskibstype med stor bredde for og agter og har en flad bund. I forhold til dens størrelse har en fløjte ingen høje master og sejler derfor meget langsomt." Fløjtestørrelsen angives til mellem 300 og 900 læster. Brugt fra 1600- og ind i 1800-tallet i store dele af Nordeuropa. [AAK-Z, DMO, Röding, DHI2 p.15, DSF p.145, FMK p.127, MarK12 p.90 + 109, StilD, TRÆ2 p.27] E. eng. og hol. navn vlieboot hidrører fra strømfarvandet mellem Zuidersøen og Nordsøen, hvortil skibstypen oprindeligt blev udviklet. Rundgattet kravelbygget skib med ringe dybgang og fyldigt skrog, der over vandlinjen var stærkt indtrukket. Mindre gallion og plat agterspejl. Drægtighed op til ca. 250 tons. Samtidig med fløjten blev typen pink, der var noget større udviklet. [7003 nr.11] "Fløyte, et Slags Hollandske tre Mastede Skibe, de ere byggede meget høye Agter og almindelig Fladbundet. [KOF] 2. Træstok i toppen af bramstangen med et flagspil. [Röding] 3. Redskab, der vha. luft, der føres forbi en membran, kan frembringe en lyd, der forstærkes ved en resonansindretning, tragt el. klangbund etc. give et stød i fløjten. støde i fløjten. [ABC, DDV p.69, DNH p.109, NAV1 p.40, SØV p.48, NP100, ODS] E. Ofr. fleute = besl. med blæse. Kilder |
|