| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| føring | |
| (-en, -er): Fører og besætningsmedlemmers medtagelse af last for egen regning. Et handelsskibs mandskab havde i 1700-1800-tallet ret til at medbringe en vis portion handelsvarer for egen regning. Mængden og arten afhang af stillingen om bord. Mængden var udtrykt i et vist rumfang. [KOF] Føring var almindeligt i de fleste søfatsnationer allerede fra middelalderen. Der er dokumentation for, at føringen kunne erstatte hyren eller udgøre en betydelig del af den. I Danmark er føring nævnt i Frederik IIs søret fra 1561, i hvilken en skipper havde ret til at føre 1 læst, styrmanden det samme, bådsmanden, sekretæren, tømmermanden og kokken hver en halv læst, mens de øvrige besætningsmedlemmer havde ret til en tredjedel læst. De samme regler er gentaget i Christian V's Danske Lov fra 1683, hvor der også er tilføjet en sjettedel læst for drengene om bord. I De oktrojerede kompagnier i 1700-tallet var føringsreglerne indførte i skibsartiklerne. For en skipper og en styrmand kunne en Østenrejse i føring ud og hjem give mange gange hyren i fortjeneste. Føringsretten faldt stort set bort med søloven af 1892, efter hvilken føring kun kunne finde sted efter aftale med rederen. [Korrespondance emneregister H&S, JM] [DSØ p.8, H&S43 p.100] Kilder |
|