Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
amplitude
(-n, -r): 1.
I astronomi buestykket af horisonten fra Ø el. V om ad S el. N til et himmellegemes op- el. nedgangspunkt målt i grader. Også kaldet op- el. nedgangspejling. Komplement til azimuthen.
amplitude.
Blev især tidl. (fra 1535) benyttet til bestemmelse af misvisning. Metoden er dog behæftet med stor usikkerhed pga. refraktionen ved op- og nedgangstider.
Formlen for en amplitude er:
sin Z' = sin d : cos b, hvor b = stedets breddde, d er deklinationen og Z' er amplituden. For alle værdier er nord = + og syd = -.
[NAV1 p.2004 p.375]
E. lat. amplus = størrelse.
[FILE, NAV, ODS, OSS, SCI, SD, WOL]

"Amplitude eller Viiden tælles udi Horizonten, ligesom Azimuth, dog med den Underskeed, at Azimuthen tælles fra Meridianen..., men Amplituden eller Viiden far Øster og Vester tælles fra Øster- og Vester-Puncterne mod Nord eller Syd. Naar den tælles imod Nord, kaldes den for Nord-Amplitude; men naar den tælles imod Syd, heder den Syd-Amplitude eller Viide."
[Horrebow: Danske Skatkamer, 1745, p.201]
E. Underskeed betyder forskel.

2.
I bølgebevægelse: top- el. bundpunktets afstand fra grund- el. ligevægtslinien. Det anvendes bl.a. i følgende forbindelser:
2a. I radioteknik om amplitude modulation. u.o.
2b. I maskinteknik om rorets a. Dss. rorets udsving fra midterstilling. u.o.
2c. Om tidevand: den halve højde af tidevandet. tidal amplitude.
Også andre def. forekommer: højde over kortdatum el. over og under middelvandstanden.
[GLOS]
2d. Om havbølger: den halve forskel mellem højeste og laveste bølgestilling.
wave amplitude.
[FILE]  Kilder