Stikord | Beskrivelse |
---|---|
gods | |
(-et, -): 1. Udtryk, der dækker rigningens blokke, tovværk, wirer, redskaber, maling og rundholter. Det løbende gods er rigningens bevægelige tovværk, hvormed sejl og ræer manøvreres, mens det stående gods er de faststående tov og wirer i stag og barduner, der afstøtter master. "Godset. Herunder forstaaer Sømanden Krandsen, Hangerne, Vantene, m.m. som lægges ovenpaa hinanden om Toppen af Masterne; Godsets Opbygning paa Toppen af en Mast er altsaa Høiden fra Overkanten af Langsalingen til Overkanten af det øverste Vantøie." [FUN] [MHT3/1983 p.15] godset på en mast er alle vanter, stænger og øvrige takkelage. [KOF] "Snestormen vedvarede, vi tog vores bramræer og stænger til dæks og skød godset ned." arkeligods. [Saint] klyvergods. Rigningen, der hører til klyveren. [Saint] løbende gods. [ABC, DMO] stående gods. [ABC, DMO] "Naar jeg taler om de 260 Ender, siger det sig selv, at der kan blive givet Ordre til at hale i, fire paa, slække, overhale eller kaste en af dem los. Det er 1300 forskellige Kommandoer, som skal lystres aldeles omgaaende og udføres korrekt, selv om Skibet arbejder haardt i en vaad og sort Atlanterhavsnat..." [DAN2 p.23] 2. Beholdning af stores til brug på dæk og i maskine. Tømmermandens gods er således forskellige redskaber og reservedele, rundholter etc. stores. [DMO, HAR] varegods. [Saint] gods til at erstatte forbruget. 3. Skibets ladning. [Röding] beskadiget gods. bundtet gods. [DMO, LAB p.24 + 145] 4. Det sted på masten, hvor stag og barduner er fastgjort. Afsats med befæstelse for bomme etc. et stykke oppe på masten. [ABC, DSH, TUR, VerV2] Kilder |