Ordbog             

Fritekst søgning :

Stikord Beskrivelse
hajkutter
(-en, -e): Mindre snurrevodskutter, der fremkom efter år 1900 og fik maskinkraft, så den uden hjælpefartøj kunne sejle voddet ud. Betegnelsen haj var et øgenavn pga. dens store fangstpotentiale. Øgenavnet senere overført til fiskebåde med elliptisk udhængende hæk.

"Hajerne er kravelbyggede med Hæk, dybe og brede Fartøjer med Køl af Bøg, stærke Spanter og Bjælker af Eg, Dæk og Skodder af Fyr. Nagler, Bolte og lign. er galvaniserede. Fartøjet har kun en Mast med Storsejl og to Forsejl, og modsat de ældre Kuttere er det kun en maadelig Sejler, om end dens Sødygtighed ingenlunde er ringere. Motoren er Hovedbevægekraften, og Hastigheden 6-8 Knob.
Nutidens søgaaende Flaade fordeler sig efter Størrelsen i to Grupper; i de mindre Hajer paa 15-20 Tons, og de større Fartøjer op til et halvt hundrede Tons. Den sidste Gruppe er vokset stærkt siden 1920; det er navnlig Fartøjerne i denne, der særlig sættes ind paa Snurrevaads-Fiskeriet i den aabne, mellemste og vestlige Nordsø."
[DAS p.38, udkom 1935]
Det ser ikke ud til, at der findes en engelsk ækvivalent term. Tysk bruger den danske term.
[Museumshafen Flensburg]
[AAK-Z] skriver under hajer: Denmark: Seine boat of the kutter type that worked mainly in the North Sea. Developed prior to World War I and still seen, although many now converted to yachts (udkom 2000).
"DAGMAR AAEN er bygget som en såkaldt hajkutter. Det betyder ikke, som man kunne tro, at skibet skulle anvendes til hajfiskeri. Navnet refererer til skibets konstruktion med en eliptisk udfaldende hæk. Denne type snurrevodskutter har omkring 100 år på bagen og havde efter datidens begreber en temmelig stor maskinkraft, der satte skibet i stand til selv at udsætte fangstredskaber uden brug af en hjælpejolle.
[Havne & Skibsfart 2010 nr.9 p.17]
 Kilder