| Stikord | Beskrivelse |
|---|---|
| hals | |
| (-en, -e): 1. Reb, der er fastgjort i et bomsejls nederste forreste hjørne, halsbarmen, og i et læsejls nederste yderste hjørne. "Halsene paa et Seyl, ere Touge der staaer i de underste Hiørner af Underseylene eller i Skiødbarmene, de ere til at udspende den Lue Siide af Seylet." [KOF] "Et Toug, der tjener til at hale ned eller holde nede den luv Deel af Underseilene, eller det forreste Hjørne af et Stagseil." [DMO] "Hals paa et Seil. Er et Toug, hvormed et Storseils eller en Foks Halsbarm hales forefter paa den luv Side, naar disse Seil sættes til i bi di Vinds Seilads; Halsen paa et Stagseil er ligeledes et Toug, hvormed et saadant Seils underste, forreste Hjørne fastgjøres, naar Seilet skal sættes til; Brigseilene og Bomseilet have ingen saadan Hals, men deres Halsbarm hales under med en almindelig Tallie, som da erholder Navn af Halstallie." [FUN] "Hals af et Seil. Kaldes det Toug af et Seil hvormed Skjødbarmen af et Raaseil bliver halet for efter paa Luv Side for at Vinden kan gribe i Seilet. Halsbarm af et Stagseil kaldes det forreste Hjørne i Underliget, deri staaer ogsaa et Toug der kaldes Hals. Alle Underseil og Stagseil have Halse, men Mersseil Bramseil og Boven-Bramseil have ingen, da Skjødbarmene ere udspilede ved Skjøderne til Raanokkerne." [SCHN] Tov hvormed et råsejls nederste hjørne strækkes forefter. Jf. [SøensF] er det kun det underste råsejls to underste hjørner, der kaldes halse. [SøensF, VerV2] [HAR, KOF, Röding, Saint] dobbelt hals. [Saint] enkelt hals. [Saint] fokkehals. [Saint] ligge med styrbords halse. [Saint] læ hals. [Saint] modsatte halse: "Ligger bådene på modsatte halser, skal en bb-halse-båd gå af vejene for en stb-halse-båd." [JegerSejler, KAP p.50] ride halsen under. [Saint, Benzon] ride under store hals = "At ride Halsen under. At hale saameget af Halsen man kan". [Saint, SCHN] samme halse. [HOF p.14, KAP p.50] skifte halse. [Saint] stagsejls hals. [Saint] stikke halsen op. "At hale Halsen los, og hale op i Givtouget". [Saint, Benzon, SCHN] stikke halsen op. [Röding] storehals. [Saint] sætte halsen til "Er at hale forefter i Halsen". [Röding, SCHN] "Stor-Seilets. Halsen farer fra Seilets Skiød-Barm, hvovr den indstikkes ligesom Fokke-Hals igiennem Hals-Klampen, derfra igiennem Skiv-Gatted ved Fokke-Røsted, og ind i Kulen, hvor den fastgiøres om Kryds-Holdtet." [Gynt p.112] 2. Forreste hjørne nederst på et gaffel- el. stagsejl. Et fartøj er på stb. halse, når vinden komer ind fra stb. og på bb. halse, når vinden kommer ind fra bb. Et fartøj er ikke på en halse, når det har vinden ret for el. agter ind. [ABC, FMK p.93, KUSK p.129, SøensF, VerV1-33+2] 3. landtange, der skyder sig ud i havet eller en indsnævret landtange, der forbinder to bredere landområder. [ZAH] 4. hals af et knæ. [Röding] 5. snævert indløb. [SØS1 p.30] 6. bordplankes ende, der falses ind i stævnspundingen. [VerV2] 7. Hals på en gaffel eller et anker. [Benzon] Kilder |
|